Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 16. december 2015 efter ønske fra Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 35 (Alm. del) til udlændinge-, integrati-
ons- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 35:
Det fremgår af faktaark af 5. oktober 2015 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministe-
riet om den nye indfødsretsaftale, at der fremover vil "blive stillet krav om, at ansøgere
med psykiske lidelser, herunder PTSD, skal indhente en erklæring fra en speciallæge i psy-
kiatri eller en anden person med lægefaglig baggrund baseret på en forudgående psykia-
trisk udredning af ansøgeren". Vil ministeren redegøre nærmere for, i hvilke situationer en
erklæring, der kommer fra en læge, som ikke har speciale i psykiatri, kan indgå som fyl-
destgørende dokumentation i en dispensationssag, hvor ansøgeren har en psykisk lidelse,
samt for kravene til den omtalte forudgående psykiatriske udredning? Spørgsmålet er
tidligere stillet i folketingsåret 20142, jf. IFU alm. Del - spm. 45.
Svar:
Det følger af § 24, stk. 4, og stk. 5, i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om
naturalisation, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketingets
Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra naturalisationsbetingelserne om dansk-
kundskaber og en bestået indfødsretsprøve (statsborgerskabsprøve).
Forelæggelse for Indfødsretsudvalget vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med
en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge
heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde kravene om dansk-
kundskaber og en bestået indfødsretsprøve (statsborgerskabsprøve), herunder ved prøve-
aflæggelse på særlige vilkår og ved brug af hjælpemidler.
Det er herudover en forudsætning for forelæggelse, at ansøgeren afgiver oplysninger på
tro og love om deltagelse i Danskuddannelse 1, 2 eller 3 samt forsøg på at tage prøve i
dansk og indfødsretsprøven (statsborgerskabsprøven). Hvis ansøgeren ikke har deltaget i
Danskuddannelse 1, 2 eller 3 og ikke har forsøgt at tage prøve i dansk og indfødsretsprø-
ven (statsborgerskabsprøven), herunder ved prøveaflæggelse på særlige vilkår og ved brug
af hjælpemidler, vil forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg dog ske, hvis ansøge-
ren kan fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intel-
lektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskunder-
visning som de manglende forsøg på at tage prøve i dansk og indfødsretsprøven (statsbor-
gerskabsprøven).
24. januar 2016
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
1830293
Side
1/2