Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del
Offentligt
1574085_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 7.
oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 3 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen i tilfælde af den aftalte ophævelse af den
erklæringsadgang, der fremgår af lov nr. 730 af 25. juni 2014, vil sikre, at Danmarks for-
pligtelser i henhold til den europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret
overholdes? Der henvises til konventionens kapitel III, artikel 6, punkt 4, hvoraf det frem-
går, at "Enhver kontraherende stat skal i sin nationale lovgivning lette erhvervelsen af
indfødsret for følgende personer: (...) e) personer, som er født på det pågældende lands
område og har lovligt og fast ophold der, f) personer, som i en periode inden det fyldte 18.
år har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land, idet varigheden af den pågælden-
des faste ophold i landet bestemmes ifølge den pågældende kontraherende stats nationa-
le lovgivning".
Svar:
1.
Det følger af artikel 6, stk. 4, i Europarådets konvention af 6. november 1997 om stats-
borgerret (Statsborgerretskonvention), at erhvervelsen af indfødsret skal lettes for visse
personer, herunder personer, som er født på medlemsstatens område og har lovligt og
fast ophold i det pågældende land (jf. artikel 6, stk. 4, litra e) og personer, som i en perio-
de inden det fyldte 18. år har haft lovligt og fast ophold i det pågældende land, idet varig-
heden af den pågældendes faste ophold i landet bestemmes ifølge den pågældende med-
lemsstats nationale lovgivning (jf. artikel 6, stk. 4, litra f).
Det fremgår endvidere af punkt 52 i den forklarende rapport til Statsborgerretskonventio-
nen, at medlemsstaterne med henblik på at sikre opfyldelse af konventionens artikel 6,
stk. 4, eksempelvis kan lempe opholdskravet, sprogkravet, sagsbehandlingstiden eller
gebyrstørrelsen.
Statsborgerretskonvention regulerer således ikke, hvorledes den lettere adgang til ind-
fødsret skal udmøntes i praksis, og lettelsen kan dermed tilvejebringes både gennem lem-
pede procedurer og gennem lempede materielle betingelser.
2.
Det følger af § 10 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation,
at ansøgere, som er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag
om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er dog en betingelse, at en eventuel
uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter, jf.
cirkulæreskrivelsens § 10, 2. pkt.
30. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Dokument nr. 1755951
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan regeringen i tilfælde af den aftalte ophævelse af den erklæringsadgang, der fremgår af lov nr. 730 af 25. juni 2014, vil sikre, at Danmarks forpligtelser i henhold til den europæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret overholdes, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
Ansøgere, som er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 10, vil således ikke skulle opfylde det
almindelige opholdskrav i cirkulæreskrivelsens § 7, 2.-3. pkt., hvorefter personer, som er
anerkendt som flygtninge, personer, der må sidestilles hermed, og statsløse personer, kan
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 8 års uafbrudt ophold, mens
andre udlændinge kan optages efter 9 års uafbrudt ophold.
Bestemmelsen i cirkulæreskrivelsens § 10, der er videreført fra den tidligere gældende
cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, fortolkes i praksis således, at
det lempede opholdskrav gælder såvel personer, der er født i Danmark, som personer, der
er født i udlandet, men som er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år.
På den baggrund er det Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at en
ophævelse af indfødsretslovens § 3 A ikke rejser spørgsmål i forhold til Statsborgerrets-
konventionen.
Inger Støjberg
/
Jesper Jarnit
Side
2/2