IFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvilke muligheder en indfødsretsansøger med en langvarig funktionsnedsættelse har for at tage retlige skridt, hvis den pågældende mener, at Danmark i hans eller hendes sag har handlet i strid med FN's handicapkonvention ved at give afslag på ansøgning om dansk statsborgerskab, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Folketingets Indfødsretsudvalg har den 16. december 2015 efter ønske fra Johanne

Schmidt-Nielsen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 28 (alm. del) til udlændinge-, integrati-

ons- og boligministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 28:

Hvilke muligheder har en indfødsretsansøger med en langvarig funktionsnedsættelse for

at tage retlige skridt, hvis den pågældende mener, at Danmark i hans eller hendes sag har

handlet i strid med FN's handicapkonvention ved at give afslag på ansøgning om dansk

statsborgerskab, såfremt afslaget er givet efter forelæggelse for Folketingets Indfødsrets-

udvalg, hvem skal ansøgeren i givet fald anlægge sag mod ved danske eller internationale

retsorganer, og hvem kan af et dansk eller internationalt retsorgan tilpligtes at rette op på

den lidte skade?

Spørgsmålet er tidligere stillet i folketingsåret 20142, jf. IFU alm. del - spm. 36.

Svar:

Højesteret har ved dom af 13. september 2013 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen

2013, s. 3328-3336) fastslået, at en ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om ind-

fødsrets meddelelse, ved domstolene kan få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er kræn-

ket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse.

Det fremgår af dommens præmisser, at:

”Danmark har tilsluttet sig den europæiske menneskerettighedskonvention og en

række andre internationale konventioner, der kan have betydning for behandlingen

af ansøgninger om eller for tildeling af statsborgerskab (indfødsret). Danmark har

herved påtaget sig en række folkeretlige pligter, som også i forarbejder til indføds-

retsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets drøftelse

af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger, jf. herved lov-

forslag L 69, Folketingstidende 1998-99, tillæg A, s. 1794. En ansøger, der ikke er

blevet medtaget i en lov om indfødsret, kan derfor ved domstolene få prøvet, om

folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på

erstatning eller godtgørelse. En sådan domstolsprøvelse vil ikke være i strid med re-

geringens eller Folketingets kompetence efter grundlovens § 21 og § 41, stk. 1, ved-

rørende lovforslags fremsættelse eller grundlovens § 44, stk. 1. Disse bestemmelser

udelukker derimod f.eks. domstolsprøvelse af påstande om, at ansøgeren skal med-

tages i et lovforslag om indfødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov”.

24. januar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

Ref.-nr.

36977191

1830149

Side

1/2

IFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvilke muligheder en indfødsretsansøger med en langvarig funktionsnedsættelse har for at tage retlige skridt, hvis den pågældende mener, at Danmark i hans eller hendes sag har handlet i strid med FN's handicapkonvention ved at give afslag på ansøgning om dansk statsborgerskab, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

En ansøger, som ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsrets meddelelse, kan derfor

ved de danske domstole få prøvet, om folkeretlige forpligtelser, herunder FN’s konvention

om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen), er blevet krænket,

og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse.

Danmark har tiltrådt en række internationale konventioner, herunder bl.a. Den Europæ-

iske Menneskerettighedskonvention og flere FN-konventioner om menneskerettigheder,

der giver enkeltpersoner mulighed for at klage, hvis de pågældende mener, at deres ret-

tigheder i henhold til konventionerne er blevet krænket af Danmark.

For så vidt angår Handicapkonventionen, som der særligt spørges ind til i spørgsmålet, kan

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet således oplyse, at Danmark i 2014 har rati-

ficeret den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen, som giver mulighed

for, at enkeltpersoner eller grupper af mennesker kan klage til FN’s Handicapkomité, hvis

de mener, at deres rettigheder i henhold til konventionen er blevet krænket af Danmark.

FN-komitéerne, herunder Handicapkomitéen, behandler klager over staters overtrædelser

af konventionerne og de tilhørende protokoller. Komitéerne kan derfor kun behandle

klager over handlinger eller undladelser, som staten er ansvarlig for. Staten er ansvarlig

for alle offentlige myndigheders handlinger. Både Regeringen, Folketinget, forvaltningen

og domstolene skal overholde konventionerne.

Komitéerne er ikke appelinstans for de nationale afgørelser og kan som følge heraf ikke

tilsidesætte eller ændre afgørelser, som er truffet af nationale myndigheder. En klagesag

ved en FN-komité ender med, at den pågældende komité sender en udtalelse med sine

synspunkter og eventuelle henstillinger til staten og til klageren. Staterne er ikke retligt

forpligtet til at følge FN-komitéernes udtalelser.

For at komitéerne kan realitetsbehandle en klage, forudsættes det, at en række klagebe-

tingelser er opfyldt, herunder bl.a. at klagen ikke må være grundløs eller utilstrækkeligt

underbygget, og at alle nationale retsmidler er udtømt.

Inger Støjberg

Jesper Jarnit

Side

2/2