Indfødsretsudvalget 2015-16
IFU Alm.del
Offentligt
1572018_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 7. oktober 2015
stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt den nye indfødsretsaftale har som konsekvens,
at en gruppe ansøgere, der stod til optagelse på oktober-lovforslaget, fordi de lever op til
de almindelige retningslinjer i naturalisationscirkulæret fra 2013, og havde modtaget op-
tagelsesbrev med forbehold, ikke kommer på lovforslaget, fordi deres ansøgninger skal
behandles efter den nye aftale, og vil ministeren i bekræftende fald oplyse, hvor mange
ansøgere, der er tale om, hvornår de har indgivet ansøgning, og hvordan deres sager nu vil
blive behandlet?
Svar:
1.
Den 5. oktober 2015 blev der indgået en ny aftale om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse
nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation, der trådte i kraft den 15. oktober 2015.
Den nye aftale indebærer bl.a., at visse ansøgere om dansk indfødsret, som har modtaget
en tilkendegivelse om forventet optagelse på det lovforslag om indfødsrets meddelelse,
der blev fremsat den 29. oktober 2015, fordi de pågældende opfyldte samtlige de tidligere
gældende betingelser, skal have behandlet deres ansøgning på ny, jf. cirkulæreskrivelsens
§ 33, stk. 1 og 2.
Det gælder for de ansøgere, hvis sag har været færdigbehandlet med en tilkendegivelse
om forventet optagelse på lovforslaget med et forbehold for nye retningslinjer. Der er tale
om ca. 2000 ansøgere.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har således fortsat behandlingen af ansøg-
ningerne fra disse ansøgere og henset til, at oktober-lovforslaget blev fremsat den 29.
oktober 2015, er de pågældende ansøgere ikke optaget på dette lovforslag.
I overensstemmelse med den nye aftale behandles de ansøgninger, der er modtaget i
ministeriet før den 15. august 2014, efter den tidligere gældende cirkulæreskrivelse nr.
9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, mens de ansøgninger, der er modtaget den 15.
august 2014 eller senere, behandles efter den nye cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13.
oktober 2015, jf. cirkulæreskrivelsens § 33, stk. 2.
24. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
36977191
Dokument nr. 1755312
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt den nye indfødsretsaftale har som konsekvens, at en gruppe ansøgere, der stod til optagelse på oktober-lovforslaget, fordi de lever op til de almindelige retningslinjer i naturalisationscirkulæret fra 2013, og havde modtaget optagelsesbrev med forbehold, ikke kommer på lovforslaget, fordi deres ansøgninger skal behandles efter den nye aftale, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
I det omfang ansøgerne opfylder betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret, vil de
blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, der ekstraordinært forventes
fremsat i januar 2016. De pågældende vil i den forbindelse blive orienteret om, at ministe-
riet påtænker at optage dem på januar-lovforslaget.
2.
Det er ikke muligt fra Indfødsretskontorets elektroniske sagsbehandlingssystem at ud-
trække samlede oplysninger om, hvornår ansøgningerne fra de ca. 2.000 ansøgere er ind-
givet. Sådanne oplysninger vil alene kunne fremskaffes ved en manuel gennemgang af
sagerne.
Det er imidlertid på baggrund af den igangværende behandling af sagerne Udlændinge-
Integrations- og Boligministeriets umiddelbare vurdering, at en væsentlig andel, der dog
ikke overstiger halvdelen af ansøgningerne, er modtaget i ministeriet før den 15. august
2014, hvorfor disse ansøgninger behandles efter den tidligere gældende cirkulæreskrivelse
nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.
3.
Såfremt en ansøger ikke umiddelbart opfylder en eller flere af betingelserne for erhver-
velse af dansk indfødsret, vil Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet efter fast
praksis foretage partshøring og vejledning af ansøgeren, således at den pågældende får
mulighed for at fremkomme med bemærkninger samt indsende yderligere relevant do-
kumentation til ministeriet.
Såfremt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet herefter kan konstatere, at ansø-
geren ikke opfylder betingelserne, og der ikke ses at være grundlag for at forelægge sagen
for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der bør
meddeles ansøgeren dispensation, vil den pågældende blive meddelt afslag. Ansøgeren vil
i så fald kunne anmode om genoptagelse af sin ansøgning, hvis den pågældende på et
senere tidspunkt mener at opfylde betingelserne for naturalisation.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af den nye aftale om indfødsret, at der etab-
leres en særlig beslutningsprocedure for de ansøgere, der har søgt om dansk indfødsret
før aftalens ikrafttræden, og som kun mangler at leve op til det nye krav om bestået Prøve
i Dansk 3. Disse ansøgere vil således i forbindelse med et afslag blive vejledt om, at en
eventuel anmodning om genoptagelse vil blive behandlet forlods, såfremt anmodningen
modtages i Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet inden et år efter afslaget er
givet, og der samtidig vedlægges bevis for en bestået Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver
eller uddannelser, der fremgår af cirkulæreskrivelsens bilag 3. a.
Inger Støjberg
/
Jesper Jarnit
Side
2/2