UDENRIGSMINISTERIET
Den 27. september 2016
Spørgsmål fra Grønlands-
udvalget til udenrigsministeren
af 30. august 2016. GRU alm.
del – spørgsmål 52.
Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål 52:
Vil ministeren redegøre for, om USA's regering fortolker indgåede aftaler om oprydning efter
militærinstallationer på en sådan måde, at de selv har et ansvar for opgaven?
Svar:
Udenrigsministeriet kan ikke redegøre for, hvorledes USA eller andre tredjelande generelt tolker
indgåede aftaler. Udenrigsministeriet lægger til grund, at USA og andre fremmede stater
efterlever indgåede aftaler i overensstemmelse med deres indhold og international traktatret.