Ministeren
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 23. august 2016 har udvalget, efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA),
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 47 (Alm. del)
Både Det Frie Forskningsråd i Danmark og NATOs forskningsprogram har afvist at
støtte forskningen ved Camp Century i Grønland. Ministeren bedes redegøre for
baggrunden for afvisningen af dansk støtte til denne forskning.
Svar
Til brug for besvarelsen er der indhentet oplysninger fra Det Frie Forskningsråds
sekretariat og fra Udenrigsministeriet vedrørende NATOs forskningsprogram.
Det Frie Forskningsråd støtter forskning baseret på forskernes egne initiativer ud
fra en bottom-up tilgang. Tildelingen foregår i åben konkurrence, og der gives be-
villinger inden for og på tværs af alle videnskabelige hovedområder. Rådet vurderer
ansøgninger på baggrund af en række faglige kriterier, hvoraf projektets kvalitet og
ansøgers kvalifikationer er de to væsentligste vurderingskriterier. Ansøger vil altid
få en konkret, faglig begrundelse for et eventuelt afslag.
I forhold til behandling af ansøgninger til NATOs forskningsprogram, Science for
Peace and Security (SPS), er det SPS, som typisk behandler ansøgninger om forsk-
ningsmidler og ligeledes træffer beslutning om, hvilke ansøgninger som opnår støt-
te.
15. september 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/036753-04
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
Side
1/1