Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del
Offentligt
1637368_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. maj 2016
Politikontoret
Pernille Østergaard
2016-0032/09-0020
1946415
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketin-
gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. april 2016.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Søren Pind
/
Jesper Jarnit
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 34: Spm. om anmeldelseskampagne om voldtægter samt styrket indsats for stalkingofre hos politiet i Danmark, også tænkes iværksat af politiet i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Regeringen har iværksat en række tiltag hos politiet i Dan-
mark, som skal forbedre borgernes situation. Blandt andet er
der iværksat en undersøgelse og en anmeldelseskampagne om
voldtægter samt en styrket indsats for stalkingofre. I regerings-
grundlaget står der bl.a., at regeringen vil arbejde for en stan-
dard på danske ansvarsområder på Færøerne og Grønland, som
svarer til standarden i Danmark med de fravigelser, der kan
begrundes i de færøske og grønlandske forhold. Grønland har
234 voldtægtsofre pr. 100.000 indbyggere, mens Danmark har
6 pr. 100.000 indbyggere. Vil ministeren redegøre for om de
nye tiltag, herunder anmeldelseskampagne om voldtægter samt
styrket indsats for stalkingofre, hos politiet i Danmark også
tænkes iværksat af politiet i Grønland?”
Svar:
Justitsministeriet iværksatte i starten af september 2015 en undersøgelse af
voldtægtsområdet med henblik på at klarlægge, hvordan politiet håndterer
sager om voldtægt, samt hvilke årsager der kan forklare en tilsyneladende
meget lav anmeldelsestilbøjelighed på området.
På baggrund af undersøgelsen præsenterede Justitsministeriet den 27. ja-
nuar 2016 udspillet ”Respekt for voldtægtsofre”, som blev oversendt til
Folketingets Retsudvalg ved brev af 27. januar 2016, jf. REU, bilag 142
(Alm. del).
Derudover præsenterede Justitsministeriet og Ministeriet for Børn, Under-
visning og Ligestilling den 8. marts 2016 udspillet ”Stop stalking”, som
indeholder forslag til tiltag, der skal styrke politiets indsats i sager om stal-
king, forbedre hjælpen og rådgivningen til stalkingudsatte og styrke både
fagfolks og den generelle befolknings viden om problemet.
Justitsministeriet har tidligere sendt udspillet ”Respekt for Voldtægtsofre”
til politimesteren i Grønland med anmodning om, at det overvejes, om lig-
nende problemstillinger gør sig gældende i Grønland.
Justitsministeriet har på baggrund af nærværende spørgsmål tilsvarende
sendt udspillet ”Stop Stalking” til politimesteren i Grønland med henblik
på sådanne overvejelser.
2