UDENRIGSMINISTERIET
Den 3. maj 2016
Spørgsmål fra
Grønlandsudvalget til
udenrigsministeren af 13. april
2016.
Spørgsmål 32 ad GRU alm.
del.
Spørgsmål 32:
På en række relevante områder påvirker EUs prioriteringer og førte politik også udviklingen i
Grønland og resten af Arktis. Dette kom blandt andet til udtryk i 2009 med EU's sælforbud
(Regulation EC no. 1007/2009) – et forbud der efterfølgende havde en række negative
konsekvenser i Grønland. Blandt andet førte EU's sælforbud til et markant fald i salget af
grønlandsk sælskind og heraf tab af indtægter. I forbindelse med den aktuelle udarbejdelse af
EUs globale EU-strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik, bedes udenrigsministeren redegøre
for regeringens dialog og input til EUs arbejde med strategien, herunder særligt hvad angår
EU's engagement i den arktiske region.
Svar:
EUs høje repræsentant for udenrigsanliggender har konsulteret bredt i forbindelse med sit
arbejde med at formulere en ny strategi for EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der har
fx været afholdt konferencer i stort set alle EUs medlemslande, ligesom bl.a. tænketanke og
civilsamfundsorganisationer har bidraget. Der har selvsagt også været dialog med EUs
medlemslande.
Fra dansk side har man bl.a. anført, at pejlemærkerne for EUs fælles udenrigs- og
sikkerhedspolitik bør være fremme af sikkerhed, vækst og værdier, samt at EUs fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik først og fremmest bør fokusere på EUs østlige og sydlige naboområder.
Her er udfordringerne størst, og her bør EU fokusere sine kræfter. Derudover har regeringen
arbejdet for, at EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik adresserer de grundlæggende årsager
til konflikt og fattigdom gennem langsigtede og samtænkte indsatser især i EU’s nærområde og i
Afrika. EUs globale strategi bør fremme 2030-dagsordenen og mere sammenhængende
politikker for global udvikling.
Konkret har man fra dansk side bidraget med indspil i forhold til det østlige partnerskab, en
bredere og dybere tilgang til samtænkning af indsatserne i Sahel, sammenhængen mellem
udvikling og humanitære indsatser, samt overvejelser om samarbejdet mellem medlemslandene
og den Fælles Udenrigstjeneste.