GRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om der er en fordel for grønlandske virksomheder og erhvervsliv i at modernisere og opdatere arvelovgivningen på området for generationsskifte i Grønland via en anordning, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

28. april 2016

Kontor:

Nordatlantenheden

Sagsbeh: Morten Søndergård Peder-

sen

Sagsnr.: 2016-0032/09-0016

Dok.:

1924662

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 30 (Alm. del), som Folketin-

gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. april 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Søren Pind

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 31: Spm. om der er en fordel for grønlandske virksomheder og erhvervsliv i at modernisere og opdatere arvelovgivningen på området for generationsskifte i Grønland via en anordning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 30 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Arveloven blev i Danmark revideret for otte år siden, hvilket

blandt andet førte til en modernisering af de regler i Arveloven

som påvirker et generationsskifte af en virksomhed. I Grønland

gælder imidlertid fortsat den arvelov der var gældende i Dan-

mark før ændringen i 2007. Ministeren bedes redegøre for det-

te efterslæb, samt for hvilke konsekvenser den gældende lov i

Grønland har for generationsskifte af en virksomhed i Grøn-

land sammenlignet med generationsskifte af en virksomhed i

Danmark? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilke

problemer, der efter ministerens vurdering, består i at indføre

den i Danmark gældende Arvelov i Grønland set i forhold til

de ulemper, det vil medføre ikke at gøre det.”

Svar:

Med den nye arvelov, der trådte i kraft i Danmark den 1. januar 2008,

har arvelader fået større frihed til at disponere over sin formue ved testa-

mente. Den andel af livsarvingernes og ægtefællens arveret, som ikke kan

fratages dem ved testamente (den såkaldte tvangsarv), er således blevet

nedsat fra �½ til ¼ af den legale arv (den arv, der følger umiddelbart af lo-

ven og således ikke forudsætter oprettelse af testamente), jf. § 5, stk. 1, og

§ 10. Der er endvidere indført adgang for arvelader til at begrænse en livs-

arvings tvangsarv til 1 mio. kr. (1.210.000 kr., 2016-niveau), jf. § 5, stk. 2.

De nye regler har bl.a. haft til formål at lette gennemførelse af generations-

skifter af erhvervsvirksomheder. Med de nye regler har arvelader således

fået mulighed for at testere en større del af boet til den arving, der skal vi-

dereføre erhvervsvirksomheden.

Endvidere har arvelader fået mulighed for ved testamente at bestemme, at

en livsarving skal have sin tvangsarv udbetalt kontant, eller ved testamente

at give en livsarving ret til for sin tvangsarv at overtage bestemte aktiver

eller aktiver efter eget valg til vurderingsbeløbet, herunder aktiver, der

overstiger den pågældendes arvelod, mod at livsarvingen betaler det over-

skydende beløb kontant til boet, jf. § 50, stk. 2. Arvelader har således fået

bedre muligheder for ved testamente at tillægge en arving fortrinsret også i

forhold til ægtefællen til at overtage aktier og andre erhvervsaktiver i for-

bindelse med et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed. Ægtefællens

ret til forlods at udtage genstande, der har tjent til ægtefællens personlige

og mindreårige børns brug, jf. § 11, stk. 1, og samtykkereglen vedrørende

visse fællesejeaktiver, jf. § 91, stk. 2, skal dog respekteres.

Herudover er der indført regler, der indebærer, at en arvelader, der efterla-

der sig både fælleseje og fuldstændigt særeje – med respekt af ægtefællens

rettigheder efter § 11, stk. 1, og § 91, stk. 2 – ved testamente kan bestem-

me, om tvangsarven skal dækkes af fællesejet eller af særejet, jf. § 50, stk.

3. Hermed lettes muligheden for at testere over en erhvervsvirksomhed til

den arving, der skal varetage den fremtidige drift.

Endelig er det med arvelovens § 60, stk. 1, slået fast, at arvelader kan ind-

sætte friarv i en successionsrækkefølge, således at arven tilfalder en arving

eller legatar på første plads og derefter en eller flere andre arvinger eller

legatarer på anden eller senere pladser. Bestemmelsen vil navnlig være re-

levant som led i et generationsskifte af en erhvervsvirksomhed.

Det følger af arvelovens § 105, at loven ved kongelig anordning kan sættes

i kraft for Grønland.

Den gældende arvelov for Grønland trådte i kraft i 1964 og er siden ble-

vet ændret to gange i 1974 og 2014. Reglerne i loven om slægtninges arve-

ret og tvangsarv er i vidt omfang identiske med reglerne i den tidligere

gældende danske arvelov, der ligeledes trådte i kraft i 1964.

De ovenfor beskrevne nye regler i den danske arvelov, der bl.a. har til

formål at lette gennemførelse af generationsskifter af erhvervsvirksomhe-

der, er ikke blevet indført i den grønlandske arvelov.

Den grønlandske arvelov giver således ikke i samme omfang arvelader fri-

hed til at disponere over sin formue ved testamente, f.eks. i forbindelse

med generationsskifte, idet �½ af den arvelod, som tilkommer arveladers

livsarvinger og ægtefælle, er tvangsarv, hvorover arvelader ikke kan råde

ved testamente, jf. § 9, stk. 1. Endvidere har arvelader ikke mulighed for at

begrænse en livsarvings tvangsarv, ligesom arvelader ikke har mulighed

for ved testamente at bestemme, at en livsarving skal modtage aktiver, der

overstiger den pågældendes arvelod, mod at livsarvingen betaler det over-

skydende beløb til boet.

Der er bl.a. på den baggrund efter Justitsministeriets opfattelse behov

for at sætte den danske arvelov i kraft for Grønland.

Justitsministeriet er på nuværende tidspunkt ved at undersøge nærmere,

hvordan den danske arvelov kan sættes i kraft for Grønland. Ikraftsættel-

sen af den danske arvelov vil i øvrigt indebære, at den grønlandske arvelov

samtidig skal ophæves.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at oplyse, hvilke problemer der

vil være forbundet med ikraftsættelsen af den danske arvelov, ligesom det

heller ikke er muligt nærmere at angive, hvornår loven kan sættes i kraft.