Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del
Offentligt
1596531_0001.png
Ministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 19. januar 2016 har Grønlandsudvalget efter ønske fra Aaja Chemnitz Lar-
sen (IA) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 21 (Alm. del)
Er ministeren enig i, at Eskimologi og Arktiske Studier har en væsentlig betydning
for viden og forskning om Grønland og Arktis, og at Arktis udgør en væsentlig del
af Rigsfællesskabet?
Svar
Ja, jeg mener, at Eskimologi og Arktiske Studier bidrager til opbygning af viden og
forskning om Grønland og Arktis.
Kongeriget er i kraft af Grønland centralt placeret som en kyststat i Arktis, og
Ark-
tis udgør dermed en væsentlig del af rigsfællesskabet. Derfor er viden og forskning
om Grønland og Arktis vigtig både for forståelsen af vores rigsfællesskab og det
arktiske område.
Opbygningen af viden og forskning om Grønland og Arktis foregår i øvrigt mange
andre steder end blot på Eskimologi og Arktiske Studier på Københavns Universi-
tet. En kortlægning udarbejdet af NIFU Nordisk institutt for studier av innovasjon,
forskning og utdanning for Styrelsen for Forskning og Innovation i 2014 estimere-
de således, at der blev brugt ca. 723 millioner kroner og dedikeret 611 årsværk til
polarforskning inden for alle fagområder i rigsfællesskabet i 2013.
Jeg henviser desuden til svar på spørgsmål 20.
8. februar 2016
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
16/002409-04
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1