Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del
Offentligt
1593888_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Sagsnr.
2016 - 227
Doknr.
308793
Dato
01-02-2016
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 8. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 16
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 16:
”Idet der henvises til Fællesforeningen Inuits henvendelse til Grønlandsudvalget, jf.
GRU alm. del – bilag 17, bedes ministeren redegøre for, hvilke muligheder en forening
af denne type har for at opnå offentlige tilskud til at sikre, at den kan opretholde sin
virksomhed på samme høje niveau, som hidtil.”
Svar:
Jeg skal indledningsvis bemærke, at det lægges til grund, at der spørges til mulighe-
den for at opnå statslige tilskud på det sociale og kulturelle område i relation til for-
eningens virke.
Jeg kan oplyse, at alle ansøgningspuljer på socialområdet inden for Social- og Inden-
rigsministeriets ressort forvaltes af Socialstyrelsen og offentliggøres på Socialstyrel-
sens tilskudsportal sammen med information om, hvordan og af hvilken ansøgerkreds
en konkret ansøgningspulje kan søges. Tilskudsportalen kan findes på
www.tilskudsportal.sm.dk,
og portalen opdateres løbende, når nye ansøgningspuljer
meldes ud.
Jeg kan desuden oplyse, at Kulturministeriet forvalter en række tilskuds- og støtteord-
ninger inden for kulturområdet. En oversigt over Kulturministeriets støtteordninger,
herunder kriterier for at modtage støtte, kan findes på Slots- og Kulturstyrelsens
hjemmeside,
www.slks.dk/tilskud-tilladelser.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann