GRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om en status på lov om juridisk faderløse efter lovens ikrafttræden, til social- og indenrigsministeren

Grønlandsudvalget 2015-16
GRU Alm.del
Offentligt

Folketingets Grønlandsudvalg

Sagsnr.

2015 - 6510

Doknr.

307832

Dato

03-02-2016

Folketingets Grønlandsudvalg har d. 8. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 14

(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Anja Chemnitz Larsen (IA).

Spørgsmål nr. 14:

”I juni 2014 trådte loven, som sikrer juridisk faderløse i Grønland samme rettigheder til

faderskab og arv m.v., som for andre børn født uden for ægteskab, i kraft. Loven giver

mulighed for at få behandlet en sag om faderskab ved kredsretten, hvor den juridisk

faderløse bor. På den baggrund bedes ministeren besvare:

a) Hvad er antallet af henvendelser og behandlede sager siden loven trådte i kraft?

b) Vurderer ministeren, bl.a. på baggrund af henvendelser fra borgere, at der er infor-

meret tilstrækkeligt om loven om juridisk faderløses rettigheder udover den folder og

faktaark, der er udarbejdet?

c) Ministeren bedes give en generel status på loven efter lovens ikrafttræden, herun-

der en status på hvordan loven implementeres i de forskellige kredsretter i Grønland.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet oplysninger fra Justitsmini-

steriet samt Rigsombudsmanden i Grønland.

Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at Rigsombuddet har fået henvendelser fra

omkring 10 personer, siden loven om juridisk faderløse trådte i kraft. De er alle blevet

henvist til domstolene som rette myndighed.

Derudover har Rigsombuddet på baggrund af en henvendelse fra foreningen af juri-

disk faderløse deltaget i et offentligt møde, hvor der tillige deltog en kredsdommer.

Kredsdommeren og Rigsombuddet vejledte i den forbindelse om, at sager om fader-

skabet til juridisk faderløse skal indledes i retten, og at Rigsombuddet ikke har kompe-

tence til at behandle sagerne.

Jeg har modtaget følgende udtalelse fra Justitsministeriet vedrørende spørgsmålets

punkt a og c:

”Justitsministeriet har til brug for bidraget til besvarelsen indhentet følgende udtalelse

fra Domstolsstyrelsen, hvortil der henvises:

”Domstolsstyrelsen har i forbindelse med Justitsministeriets henvendelse anmodet

dommeren ved Retten i Grønland om en udtalelse.

Dommeren har oplyst, at kredsretterne ikke har elektroniske sagsbehandlingssy-

stemer, ligesom de ikke fører særskilt statistik over sager, der behandles efter reg-

lerne om juridisk faderløse.

GRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om en status på lov om juridisk faderløse efter lovens ikrafttræden, til social- og indenrigsministeren

Retten er tidligere blevet kontaktet af Social- og Indenrigsministeriet og spurgt om

antallet af disse sager og anmodede i den forbindelse kredsretterne om at opgøre

tallet. Styrelsen kan derfor oplyse, at kredsretterne pr. 23. september 2015 havde

modtaget 44 sager om juridisk faderløse siden lovens ikrafttræden.

Dommeren har oplyst, at behandlingen af sagerne, der vedrører juridisk faderløse,

ikke adskiller sig meget fra behandlingen af almindelige faderskabssager, da de

særlige regler for juridisk faderløse er af processuel karakter, og sagerne derfor

materielt behandles efter de samme regler.

Dommeren har derudover oplyst, at kredsdommere og retssekretærer blev under-

vist i reglerne, før de trådte i kraft, ligesom kredsdommerne undervises i reglerne

på kredsdommeruddannelsen. Det er dommerens indtryk, at kredsretternes perso-

nale har et godt kendskab til reglerne, og at de anvender reglerne i overensstem-

melse med lovgivers intention.

Det er i øvrigt dommerens opfattelse, at befolkningen er bekendt med muligheder-

ne for at få fastslået et faderskab, men at borgerne har svært ved at forstå regler-

nes præcise indhold.

Dommeren har i relation til implementeringen af reglerne oplyst, at kredsretterne

anvender de tvangsmidler, som de har til rådighed i forbindelse med, at en potenti-

el far skal møde op for at afgive blodprøve. Det betyder, at politiet i de lande, som

Grønland har aftale med, kan fremstille manden, hvis han ikke møder frivilligt op.

Har Grønland ikke en sådan aftale, forsøger kredsretterne at få en frivillig aftale i

stand, blandt andet med hjælp fra Udenrigsministeriet og relevante ambassader.

Derudover anvender kredsretterne også DNA-undersøgelser af andre familiemed-

lemmer, hvis en af forældrene ikke kan findes eller er død, og hvis pågældende

familiemedlem frivilligt vil deltage i undersøgelsen.

I de fleste tilfælde vil kredsretterne få undersøgt de mænd, som moren oplyser po-

tentielt kan være far til barnet. Er moren afgået ved døden, kan kredsretten inddra-

ge mænd, som der er et andet rimeligt grundlag for at inddrage i sagen. Det kan for

eksempel være en mand, der har betalt bidrag eller lignende.

Børn, der er født efter børnelovens ikrafttræden, er kun omfattet af reglerne om ju-

ridisk faderløse, hvis en eller flere mænd har været idømt bidragspligt. Kredsretter-

ne har fået flere henvendelser, hvor de har måttet slutte sagen som uigennemfør-

lig, fordi ingen af de mænd, der har været inddraget i sagen, kunne være far til

barnet. Nogle af disse ”børn” har fejlagtigt haft den opfattelse, at de nye regler på-

lagde kredsretten at finde deres far, selvom der ikke var nye oplysninger i sagen.

Det samme gælder for de personer, der kan anlægge en ny sag efter reglerne om

juridisk faderløse. Hvis de ikke kan nævne en eller flere mulige fædre, kan kreds-

retten ikke behandle sagen. Kredsretterne har også fået henvendelser fra ”barnets”

børn, der ønsker at kende deres bedsteforældre, men da de ikke er parter i sagen,

kan de ikke anlægge sag om faderskab.” ”

Jeg kan henholde mig til bidraget fra Justitsministeriet og oplysningerne fra Rigsom-

budsmanden.

Herudover kan jeg oplyse, at Folketingets Grønlandsudvalg opfordrede regeringen til

at gennemføre en række initiativer som opfølgning på loven om de juridisk faderløse.

På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Social- og

Indenrigsministeriet og Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet (Pinngorti-

tamut, Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik).

Arbejdsgruppen arbejder med følgende emner:

1. Afdækning af antallet af nulevende juridisk faderløse.

2. Informationsindsats over for de juridiske faderløse.

3. Afdækning af den menneskelige påvirkning af at være juridisk faderløs.

GRU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om en status på lov om juridisk faderløse efter lovens ikrafttræden, til social- og indenrigsministeren

4. Evaluering af loven efter 3 år over for Folketinget.

I forbindelse med ikraftsættelsen af loven om de juridisk faderløse udsendte Social- og

Indenrigsministeriet et informationsmateriale, der indeholdt oplysninger om loven, til

de relevante myndigheder, organisationer og foreninger i Grønland med anmodning

om, at materialet blev videreformidlet til de omhandlede personer.

Der er i arbejdsgruppen enighed om, at det vil være relevant med en fornyet informa-

tionsindsats, og jeg imødeser en sådan i løbet af foråret.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann