Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
15. februar 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 98 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bjarne
Laustsen (S).
Spørgsmål nr. 98:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke brandsikkerhedskrav, der stilles til højfrostlagre hen-
holdsvis højlagre. Herunder om kravene er blevet lempede eller vil blive lempede som følge
af Vækstaftalen.”
Svar:
Beredskabsstyrelsen er anmodet om en udtalelse til brug for forsvarsministerens redegørel-
se, og styrelsen har i den anledning oplyst følgende:
”Brandsikkerhedskrav til højlagre, herunder frosthøjlagre, fremgår af bekendtgørelse nr.
1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for højlagre, der er udstedt af Bered-
skabsstyrelsen.
Højlagre er som andre bygninger også omfattet af byggelovgivningen. Beredskabsstyrelsens
regler for højlagre supplerer byggelovgivningens krav. Baggrunden for Beredskabsstyrelsens
regler på området er, at der i højlagre opbevares meget store mængder brændbare produk-
ter eller produkter i brændbar emballage, hvilket bevirker, at risikoen for, at en storbrand
opstår, er forøget i forhold til andre byggerier. Som eksempler på Beredskabsstyrelsens reg-
ler kan nævnes særlige krav til bygningens konstruktion og afstande til andre bygninger,
krav om sprinkleranlæg og automatisk brandalarmeringsanlæg (ABA) samt krav til længden
og bredden af flugtveje. Reglerne på Beredskabsstyrelsens område er i stor udstrækning
ens for højlagre og frosthøjlagre.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200