Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
29. februar 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 14. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 93 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Vil-
lumsen (EL).
Spørgsmål nr. 93:
”Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af FOU alm. del - spm. 86 uddybe, hvilke
internationale forpligtelser, der konkret sigtes til, samt henvise til hvilke CSR forpligtelser,
der præcist gør sig gældende.”
Svar:
Danmark tiltræder i kraft af deltagelsen i forskellige internationale fora løbende traktater,
konventioner og resolutioner m.v., der bl.a. regulerer, hvilke våbentyper der er lovlige, og
hvilke lande som det danske forsvar kan indkøbe våben m.v. fra.
Udenrigsministeriet har i denne forbindelse oplyst, at der – generelt i forhold til information
om gældende internationale aftaler/forpligtelser på området for våbenhandel – kan findes
en beskrivelse herom på Udenrigsministeriets hjemmeside.
For information om ikrafttrådte traktater mellem Danmark og fremmede lande henviser
Udenrigsministeriet til Lovtidende C:
www.lovtidende.dk
og Retsinformation:
www.retsinformation.dk,
hvor de offentliggøres som bekendtgørelser.
Traktater indgået af Den Europæiske Union (EU), der også er bindende for Danmark som
medlemsstat i Unionen, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (EUT):
http://eur-
lex.europa.eu/da/index.htm,
hvorfra der også er adgang til EU-kommissionens og rådets
internationale traktatdatabaser.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200