Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. januar 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 16. december 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 77 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Ja-
kobsen (DF).
Spørgsmål nr. 77:
”Vil ministeren orientere om, hvor langt man er i processen med at gøre tilgangen til den
ikke-offentlige del af HJV.DK version 2 tilgængelig og brugervenlig på mobile enheder?”
Svar:
Forsvarsministeriet har den 10. december 2015 forelagt et orienterende aktstykke for Fi-
nansudvalget vedrørende HJV.DK, version 2’s overgang til drift. Aktstykket blev den 8. de-
cember 2015 fremsendt til orientering for Forsvarsudvalget. Der er i aktstykket redegjort for
HJV.DK, version 2’s udvikling, ibrugtagning og udeståender.
Forsvarsministeriet har anmodet Hjemmeværnskommandoen om en supplerende udtalelse
til brug for Forsvarsministeriets besvarelse. Hjemmeværnskommandoen har i den anledning
oplyst følgende:
”Det skal i forbindelse med bedre mobil anvendelse af HJV.DK, version 2, bemærkes, at det
af aktstykket fremgår:
”Ved implementering af HJV.DK, version 2 var det et krav, at hjemmesider og
services skulle være tilgængelige fra de mest udbredte smartphones og tablets,
hvorved der opnås den mobilitet og service, som Hjemmeværnets brugere efter-
spørger.
Offentlig adgang til HJV.DK, version 2 kan nu udføres fra alle moderne mobilte-
lefoner og tablets.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200