DET TALTE ORD GÆLDER
TALESEDDEL TIL FORSVARSMINISTEREN TIL BESVARELSE AF FOU ALM. DEL
SAMRÅDSSPØRGSMÅL D OM F-35A JOINT STRIKE FIGHTER
TORSDAG DEN 19. NOVEMBER 2015
FOU alm. del – Samrådsspørgsmål D lyder
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan han ser på de problemer, der har været med
favoritten til blandt kandidaterne til nyt kampfly, Joint Strike Fighter. Herunder flyets
forventeligt meget høje pris, problemerne med udviklingen af flyets motor og software, de
kritiske rapporter der bl.a. har vist, at flyet let bryder i brand, og det faktum at danske
piloter ikke har haft mulighed for at testflyve flyet.”
18. november 2015
Besvarelse af samrådsspørgsmål D
•
Der bliver i dagens samrådsspørgsmål spurgt ind til en række konkrete
forhold omkring en enkelt af de kandidater, som indgår i det kommende
typevalg af nyt kampfly til Danmark.
Forberedelsen af det beslutningsgrundlag, som skal ligge til grund for
typevalget, er endnu ikke afsluttet, og jeg finder det som Forsvarsminister
rigtigst ikke på nuværende tidspunkt at udtale mig om de enkelte
kandidater.
Jeg vil derfor i dag, og det håber og tror jeg, at der er forståelse for, alene
holde mig til mere overordnede bemærkninger om den åbenhed, som der
vil blive om beslutningsgrundlaget, når det foreligger, og den proces, der
vil ligge til grund for dette beslutningsgrundlag.
•
•
1