Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1577095_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
8. december 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. november 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 56 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 56:
”Ministeren bedes sende en oversigt over, hvor mange soldater der inden for de sidste 5 år
fejlagtigt har fået udbetalt løn fra forsvaret, som de efterfølgende er blevet pålagt at tilba-
gebetale.”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriet Personalestyrelse.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse har oplyst følgende:
”Indledningsvis kan det oplyses, at det ved besvarelsen er lagt til grund, at der med ”solda-
ter” henvises til værnepligtige.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse er ansvarlig for administration og udbetaling af løn til
Forsvarets ansatte og værnepligtige og foretager årligt ca. 350.000 lønanvisninger. Det kan
således næppe helt undgås, at der forekommer fejl i form af for meget udbetalt løn. De
hyppigste fejl sker i forbindelse med fratræden, som registreres lokalt på ét af Forsvarets
mange tjenestesteder og efterfølgende ikke meddeles rettidigt til Forsvarsministeriets Per-
sonalestyrelse med henblik på at standse lønudbetalingen. Derudover kan der opstå tilfæl-
de, hvor midlertidige eller tidsbestemte tillæg ikke standses rettidigt.
Især blandt de værnepligtige, der uden varsel kan udeblive fra tjeneste eller fortryde en
netop indgået uddannelseskontrakt på det tidspunkt, hvor den månedlige lønkørsel netop er
afviklet, forekommer der tilfælde af for meget udbetalt løn.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 56: MFU spm. om oversendelse af en oversigt over, hvor mange soldater der inden for de sidste 5 år fejlagtigt har fået udbetalt løn fra forsvaret, som de efterfølgende er blevet pålagt at tilbagebetale, til forsvarsministeren
Forsvarsministeriets Personalestyrelse foretager ikke generelt registrering til statistiske for-
mål af tilbagebetalingssager, hvor medarbejdere fejlagtigt har fået udbetalt løn, som de ef-
terfølgende pålægges at tilbagebetale. Tilbagebetalingssager kan i princippet vedrøre gan-
ske små beløb.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan dog specifikt opgøre antallet af tilbagebetalings-
sager blandt de værnepligtige. Årsagen hertil er, at der kun oprettes lønrelaterede person-
sager i journalsystemet for de værnepligtige i forbindelse med tilbagebetalingssager. Opgø-
relsen nedenfor er tilvejebragt ved, at der i Forsvarsministeriets Personalestyrelses journal-
system er foretaget en søgning på de lønrelaterede sager.
Samlet antal tilbagebetalingssager for gruppen af værnepligtige:
-
I 2011: 115
-
I 2012: 70
-
I 2013: 84
-
I 2014: 76
-
I 2015 (indtil 18. november): 112.
Erfaringsmæssigt fordeler tilbagebetalingssagerne vedrørende de værnepligtige sig størrel-
sesmæssigt som følger:
- hovedparten af tilbagebetalingssagerne vedrører beløb på 500 kr. til 1.500 kr.
- en mindre del af tilbagebetalingssagerne vedrører beløb på 1.500 kr. til 10.000 kr.
- ca. 5 procent af tilbagebetalingssagerne vedrører beløb på 10.000 kr. til 30.000 kr.
Det skal bemærkes, at en tilbagebetalingssag kun iværksættes, hvis det skyldige beløb ud-
gør mindst 500 kr. Tilbagebetalingssager vedrørende beløb på 500 – 1.500 kr. opstår typisk
i de situationer, hvor en værnepligtig hjemsendes op til et månedsskifte, efter den månedli-
ge lønudbetaling er foretaget, og det er for sent at trække lønnen tilbage fra banken. Tilba-
gebetalingssager i størrelsesordenen 1.500 kr. til 10.000 kr. skyldes typisk ulovligt fravær i
dage eller uger. Tilbagebetalingssagerne vedrørende beløb på mere end 10.000 kr. opstår
typisk i forbindelse med hjemsendelser før udløb af værnepligtstjenesten, hvor det lokale
tjenestested ikke får orienteret Forsvarsministeriets Personalestyrelse om, at lønudbetalin-
gen skal standses.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen