Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
14. oktober 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 340
til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke med-
lem af udvalget (MFU) Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 340:
”Vil ministeren som opfølgning på svar på FOU alm. del. Spm. 297 om fjernelse af kemiske
våben fra Libyen oplyse følgende:
– Hvor mange danske søfolk arbejder på Ark Futura under missionen i?
– Hvor mange udenlandske søfolk arbejder på Ark Futura under missionen?
– Hvilken bruttoudgift til løn er der i kontrakten mellem forsvaret og DFDS i alt? .. og til løn
for medarbejdere, der ikke er omfattet af danske overenskomster?
– Det fremgår af svaret, at det er muligt at aftale med DFDS at al mandskab arbejder under
danske overenskomster, men at dette vil medføre en merudgift. Hvor stor vil denne merud-
gift være for den aktuelle mission, pr. måned kontrakten løber og pr. år kontrakten løber?
– Hvor hurtigt vil kontrakten kunne opsiges eller ændres til sådanne vilkår?
– Kan ministeren bekræfte, at ILO har kritiseret Danmark for manglende overholdelse af
konventionerne 87 & 98 pga. den danske DIS-lov?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Erhvervs- og Vækstministeriet og
Værnsfælles Forsvarskommando.
Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:
- ”Under OP RECLIB (Operation Removal of Chemical Agents from Libya) var der otte
danske officerer ombord.”
- ”Under OP RECLIB var der otte polske menige ombord.”
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200