Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. oktober 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 337 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål nr. 337:
Ministeren bedes oversende en oversigt, hvor alle initiativer for krigsveteraner
fremgår sammen med udgiften til hvert enkelt initiativ i kroner og ører, opgjort på
2016 og de forventede beløb for 2017.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Forsvarsministeriet indhentet oplysninger fra Værnsfælles For-
svarskommando samt Forsvarsministeriets Personalestyrelse / Veterancenteret.
Forsvarsministeriet har desuden indhentet udtalelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning
og Ligestilling; Beskæftigelsesministeriet; Social- og Indenrigsministeriet; Sundheds- og Æl-
dreministeriet samt Udlændinge, Integrations- og Boligministeriet. Udtalelserne følger under
opgørelsen på Forsvarsministeriets områder.
Forsvarsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der med udgifter til krigsveteraner
menes udgifter til veteraner, der har været udsendt af Forsvaret. Eventuelle udgifter til ve-
teraner fra øvrige civile områder, herunder politiet og Beredskabsstyrelsen, er således ikke
medtaget.
Udgifter under Forsvarsministeriets ressort
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200