Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. oktober 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 336 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Dam
Kristensen (S).
Spørgsmål nr. 336:
Hvor stort er det samlede beløb indenfor alle ministerområder, som er afsat til
krigsveteraner på forslaget til finanslov for 2017?
Svar:
På Forsvarsministeriets område (§ 12) er der på forslag til finanslov for 2017 afsat i alt ca.
461,6 mio. kr., hvoraf ca. 320,5 mio. kr. er relateret til erstatninger og godtgørelse mv. i
relation til internationale operationer.
Jeg er endvidere blevet oplyst, at der på Beskæftigelsesministeriets område (§ 17) er afsat
ca. 161,1 mio. kr. til udbetaling af arbejdsskadeerstatninger iht. Særloven om PTSD. Disse
udgifter refunderes dog efterfølgende af Forsvarsministeriet, hvorfor udbetalinger til ar-
bejdsskadeerstatninger ved en summering ikke skal indregnes to gange.
Til brug for besvarelsen inden for øvrige ministerområder har Forsvarsministeriet indhentet
udtalelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling; Beskæftigelsesministeriet;
Social- og Indenrigsministeriet; Sundheds- og Ældreministeriet samt Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200