Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. september 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 323 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 323:
”Af rapporten ’Svenska Försvarsudgifter – i nordisk jämförelse’ fra marts 2016 bestilt af det
svenske forsvar fremgår det, at Danmark er det af de nordiske lande, der anvender den
største andel af forsvarsbudgettet til lønninger til militært og civilt fastansatte, og den mind-
ste andel til investeringer i nyt materiel. Sidstnævnte betyder, at Danmark kun anvender ca.
halvt så meget på investeringer i nyt materiel som NATO anbefaler – på langt sigt ca. 8 pct.
af forsvarsbudgettet mod NATO’s anbefaling om 20 pct. Ministeren bedes derfor redegøre
for, hvilke muligheder og planer der er for at forskyde forsvarets ressourceanvendelse, så
der anvendes – såvel absolut som forholdsmæssigt - færre midler til fast ansat personel og
flere midler – såvel absolut som forholdsmæssigt til investeringer i nyt materiel.”
Svar:
NATO´s officielle opgørelse af de danske materielinvesteringer, som andel af det samlede
danske forsvarsbudget, har udvist en stigende tendens i de sidste 3 år. Således forventes
andelen i 2016 at være 12,41 %.
De konkrete betalinger til større anskaffelser kan betyde, at andelen i de enkelte år kan va-
riere over tid. I sidste ende vil andelens generelle niveau, set over flere år, afhænge af for-
svarsforliget.
Andelen af forsvarsbudgettet, som anvendes på materielinvesteringer, er fastsat i aftale på
forsvarsområdet 2013-2017. I det nugældende forsvarsforlig fastholdes disponerings- og
betalingsramme for materielanskaffelser på et stort set uændret niveau i forhold til det fo-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200