Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1670308_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. september 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 319 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 319:
”Ministeren bedes oplyse de anslåede omkostninger (løn, øvelsesomkostninger) til en 10-
dages genindkaldelse/mønstring af et motoriseret infanterikompagni med nationale opga-
ver.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for besvarelsen. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:
”Da Hæren ikke har motoriserede infanterikompagnier, som kan mobiliseres eller mønstres,
er beregningen baseret på et generisk infanterikompagni og gældende ydelser til betaling af
reservepersonel, som forretter tjeneste i en kort og afgrænset tidsperiode. I dette tilfælde
baseres beregningen på ti dages uddannelse og øvelse, fordelt på fem hverdage i to uger.
De samlede anslåede omkostninger vurderes at udgøre ca. 4,4 mio. kr. fordelt med ca. 4
mio. kr. til aktivitetsløn og ca. 0,4 mio. kr. til øvrige driftsudgifter. I dette beløb indgår der
ikke kapacitetsløn til en eventuel instruktørpulje og øvelsesledelse, ligesom udgifter til an-
skaffelse og drift af materiel mv. ikke er medregnet.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200