Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
28. oktober 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 315 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 315:
”Da der af flere omgange i pressen og andetsteds har forlydt, at Hæren har mindre end
2.000 indsats-/kampklare soldater, bedes ministeren redegøre for, hvor mange indsats-
/kampklare soldater Hæren har, fordelt på rang.”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af FOU spg. 314 har Hæren ca. 6.150 militært fastansatte,
der som udgangspunkt kan deployeres og anvendes militært umiddelbart eller efter en kort
klargøringsperiode. Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at et fåtal (ca. 1 %) af disse
for nærværende er erklæret uegnet til udsendelse.
Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at de ca. 6.150 militært fastansatte i Hæren er
fordelt med ca. 16 % officerer, 31 % mellemledere og 53 % i korporals- og konstabelgrup-
pen.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200