Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1681192_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
28. oktober 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 314 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 314:
”Ministeren bedes oplyse, hvor stor en procentdel af de militært fastansatte i hvert af de tre
værn, der er beskæftiget i operative enheder, der kan deployeres og anvendes militært
umiddelbart (inden for to uger) hhv. efter en kort uddannelses-/klargøringsperiode (op til
seks uger).”
Svar:
Værnsfælles Forsvarskommando har opgjort, hvor stor en procentdel af de militært fastan-
satte, som er beskæftiget i operative enheder i de tre værn. For Hærens vedkommende er
det ca. 75 %, for Søværnet ca. 80 % og for Flyvevåbnet ca. 87 %. Forskellene mellem vær-
nene dækker blandt andet over forskelligheder i organisering og opgavekompleks. Eksem-
pelvis foregår en betragtelig del af al uddannelse i Søværnet og Flyvevåbnet ved de operati-
ve enheder. Uddannelse i Hæren foregår tillige ved værnepligtsenheder, hvor uddannelses-
kadren på 7 % af Hærens fastansatte ikke tælles med i opgørelsen af operative enheder.
Mht. hvor mange militært fastansatte, der kan anvendes militært, afhænger anvendelsen af
den opgave, der skal løses. Som udgangspunkt kan alt militært fastansat personel i Forsva-
ret umiddelbart eller efter en kort klargøringsperiode deployeres og indsættes i national eller
international opgaveløsning enten i operative enheder eller som enkeltmandsudsendelser –
uanset om disse er tjenestegørende ved operative enheder eller andetsteds i Forsvaret.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 314: Spm. om, hvor stor en procentdel af de militært fastansatte i hvert af de tre værn, der er beskæftiget i operative enheder, der kan deployeres og anvendes militært umiddelbart (inden for to uger) hhv. efter en kort uddannelses-/klargøringsperiode (op til seks uger), til forsvarsministeren
Forsvaret har oplyst, at Hæren har ca. 6.150 militært fastansatte, Søværnet har ca. 1.850
militært fastansatte og Flyvevåbnet har ca. 2.500 militært fastansatte. Et fåtal af de militært
fastansatte (ca. 1-2 pct.) er for nærværende erklæret varigt uegnede til udsendelse.
Længden på klargøringsperioden afhænger af den konkrete opgave.
Med venlig hilsen
Peter Christensen