UDENRIGSMINISTERIET
29. september 2016
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
Udenrigsministeren af 2. september 2016
FOU alm. del spørgsmål 305.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra
Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 305:
Hvad mener ministeren, om Tyrkiets støtte til ekstreme islamistiske grupper, som
Ahrar al Sham og Nour al-Din al-Zenki, der er kendt for at samarbejde med Al
Qaeda og anklaget for krigsforbrydelser bl.a. halshugning af et barn?
Svar:
Danmark er bekendt med, at Tyrkiet støtter flere væbnede grupper, der bekæmper Assad-
regimet. Generelt forventer jeg, at alle FN medlemslande – herunder selvfølgelig også Tyrkiet –
overholder deres internationale forpligtelser, og tager afstand fra grupper, der begår
krigsforbrydelser og samarbejder med al-Qaeda. Det er forventningen, at Tyrkiet arbejder for,
at de grupper, de støtter, overholder den internationale folkeret.