UDENRIGSMINISTERIET
29. september 2016
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til
Udenrigsministeren af 2. september 2016
FOU alm. del spørgsmål 304.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra
Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 304:
Hvad mener ministeren om den tyrkiske præsident Erdogans sammenligninger af
de kurdiske selvforsvarsstyrker fra YPG og ISIL?
Svar:
Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvilke udtalelser af præsident Erdogan, der henvises til. Det er
derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet.
Koalitionens militære indsats mod ISIL, som primært består af støtte fra luften, foretages i
samarbejde med en række væbnede aktører på landjorden.
I Irak støtter koalitionen de irakiske sikkerhedsstyrker og de kurdiske peshmerga-styrker. I
Syrien støtter koalitionen blandt andet Syrian Democratic Forces (SDF), som er en
sammenslutning af væbnede grupper, der også inkluderer YPG, og som udgør en vigtig partner
i bekæmpelsen af terrorgruppen ISIL.