Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1669386_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
29. september 2016
Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til Uden-
rigsministeren af 2. september 2016
FOU alm. del spørgsmål 301.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Ni-
kolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål 301:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke grupper det tyrkiske militær har samarbejdet med i opera-
tionen ved Jarablus samt om ministeren mener, at det vil være til fordel for den fremtidige sta-
bilitet og sikkerhed i området, at disse grupper styrkes.
Svar:
Jeg er bekendt med, at Tyrkiet i forbindelse med ’Operation Euphrates Shield’ har samarbejdet
med en række primært sunniarabiske væbnede grupper i Syrien. Den tyrkiske militære operation
i det nordlige Syrien er ikke er del af koalitionens indsats til bekæmpelse af ISIL. Derfor har
koalitionen, herunder Danmark, ikke været inddraget i planlægningen af operationen eller udfø-
relsen af den. Det gælder også spørgsmålet om hvilke grupper, der skulle deltage.
Der er tegn på, at Tyrkiet og de tyrkisk-støttede grupper har haft succes med at fortrænge ISIL
fra den syriske grænse til Tyrkiet, herunder Jarabulus, hvilket er en positiv udvikling i kampen
mod ISIL. Det er vigtigt at huske, at Tyrkiet leverer en betydelig indsats til kampen mod ISIL.
Flere koalitionslande, herunder Danmark, opererer med kampfly fra den tyrkiske militære luft-
havn Incirlik, og Tyrkiet er militært engageret i kampen mod ISIL bl.a. med luftangreb mod
terrorgruppen i Syrien.
Der henvises i øvrigt til svaret på FOU alm. del spørgsmål 302.