Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
26 august 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 279 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Vil-
lumsen (EL).
Spørgsmål nr. 279:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke opgaver de danske specialstyrker har udført i Irak og om
der i forbindelse med disse opgaver er blevet taget fanger.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for Forsvarsministeriets besvarelse. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning
oplyst følgende:
"Det danske specialoperationsstyrkebidrag er endnu ikke fuldt deployeret til Irak og har
endnu ikke påbegyndt opgaveløsningen. Således er pt. kun en mindre forkommando til ste-
de for at forberede den kommende indsættelse af hovedbidraget. Det skal for en god or-
dens skyld bemærkes, at Forsvaret ikke har foretaget frihedsberøvelser i forbindelse med
det danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200