Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1653861_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
8. juli 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 271 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 271:
”I forlængelse af samrådet om ytringsfrihed i forsvaret (FOU alm. del – samrådsspm. Q og
R) bedes ministeren fremsende forsvarets aktuelt gældende retningslinjer for sine ansattes
kommunikation til og med offentligheden, samt oplyse, hvornår der forventes at foreligge
nye retningslinjer, jf. ministerens omtale heraf på samrådet.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for besvarelsen. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:
”Generelt er Værnsfælles Forsvarskommandos retningslinjer for ansattes kommunikation til
og med offentligheden omfattet af Justitsministeriet vejledning om offentlige ansattes yt-
ringsfrihed. Værnsfælles Forsvarskommando er tillige underlagt Forsvarsministeriets ret-
ningslinjer for det koncernfælles område.
I Værnsfælles Forsvarskommandos bestemmelsesarkiv er fremfundet tre gældende be-
stemmelser (vedlagt):
HOKBST 340-000 Bestemmelse for presse- og kommunikationsvirksomhed,
FKOBST 342-1 Bestemmelse for håndtering af mediekriser, der gælder chefer og
kommunikationsansvarlige samt
Bilag 3, punkt 3 i HOKBST 910-005 Bestemmelse for styrker til udsendelse i interna-
tionale operationer.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 271: Spm. om oversendelse af forsvarets aktuelt gældende retningslinjer for sine ansattes kommunikation til og med offentligheden, til forsvarsministeren
Alle bestemmelser er under opdatering, så de tilpasses Værnsfælles Forsvarskommandos
organisationsstruktur, hvilket forventes afsluttet ultimo 2016.
I forhold til ansattes brug af de sociale medier har Værnsfælles Forsvarskommando ikke
udgivet generelt gældende retningslinjer. Der er alene udgivet retningslinjer for brugerne på
Forsvarets Facebook-sider, som er vedlagt.
I forhold til Forsvarsministeriets anmodning om et konkret eksempel for en mission har
Værnsfælles Forsvarskommando fremfundet og vedhæftet Anneks SS – Presse- og Kommu-
nikationsforhold Operation Inherent Resolve fra VFK OPLAN 2016-01.
Før udsendelse af de enkelte enheder bliver nøglepersonellet herfra fysisk samlet, hvor di-
rektivet – herunder Presse- og Kommunikationsforhold, bliver gennemgået, således at nøg-
lepersonellet ved, hvilke bestemmelser der gælder i forhold til presse- og kommunikations-
forhold. Det er chefen og nøglepersonellets ansvar at uddanne personellet i bestemmelser-
ne. Enkeltpersoner, som ikke er en del af en samlet enhed, deltager i enkeltmandsuddan-
nelse ved Trænregimentet. Et modul heri er mediehåndtering.
Det skal desuden bemærkes, at der som supplement til bestemmelserne og sociale medier
er udgivet en række vejledninger til Forsvarets ansatte og pårørende - fra både Forsvarsmi-
nisteriet og Forsvaret – der giver gode råd til ansatte og pårørende i forhold til at optræde i
medierne. Vejledningerne har karakter af gode råd og tips, og er derfor ikke vedlagt.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at der kan eksistere yderligere retningslinjer for presse og
kommunikation, men som ikke er fremkommet i søgningen.”
Som det fremgår ovenfor, er Værnsfælles Forsvarskommando underlagt Forsvarsministeriets
retningslinjer for det samlede ministerområde. Det kan oplyses, at følgende dokumenter,
der vedlægges om bilag, indeholder koncernfælles retningslinjer, som handler om ansattes
kommunikation med offentligheden:
Samarbejde med medierne – kort vejledning
Generel information om og vejledning i samarbejdet med eksterne medier
Kommunikation i kriser
Basisvejledning for brug af sociale medier
Koncernens kommunikationspolitik
Det forventes, at de nye retningslinjer, som jeg omtalte i forbindelse med besvarelsen af
samrådsspørgsmål Q og R den 23. juni 2016, vil foreligge i efteråret 2016.
Med venlig hilsen
Peter Christensen