Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1650173_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 250 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 250:
”I dimensioneringsrapporten side 10 står der at der ikke, indenfor tidsfristen, er kommet
svar på mulighederne for højere produktionsmål. Er det en eller flere af producenterne, der
ikke har leveret indenfor fristen, eller er det Nyt Kampfly Programmet, der ikke har nået at
videreformidle til udvalget?”
Svar:
Udvalget for dimensionering af nyt kampfly bad Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program
om at rette henvendelse til de tre leverandører med henblik på at få belyst muligheden for, i
en dansk kontekst, at kunne opnå et højere produktionsmål de 250 timer per flystel per år,
som er lagt til grund i typevalgsrapporten.
Nyt Kampfly Program modtog svar fra to af de tre leverandører inden for tidsfristen. Karak-
teren af den modtagne information, herunder i forhold til opgørelsesmetoder, dokumentati-
on og beskrivelse af økonomiske konsekvenser, gav ikke grundlag for at opstille et højere
produktionsmål end 250 timer per flystel per år. De konkrete formuleringer i rapporten fra
Udvalget for dimensionering af nyt kampfly afspejler således ikke, at der ikke blev modtaget
svar fra leverandører, men afspejler derimod anvendeligheden af svarene, og at der ikke
blev modtaget svar fra alle leverandører.
Det bemærkes, at en eventuel højere flyvetimeproduktion per stel per år for Eurofighter og
Super Hornet ikke ville have ændret på de samlede evalueringsresultater, da denne parame-
ter, jf. evalueringsrapporten, ikke har været dimensionerende for det nødvendige antal fly
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 250: Spm. om, i dimensioneringsrapporten side 10 står der at der ikke, indenfor tidsfristen, er kommet svar på mulighederne for højere produktionsmål. Er det en eller flere af producenterne, der ikke har leveret indenfor fristen, eller er det Nyt Kampfly Programmet, der ikke har nået at videreformidle til udvalget, til forsvarsministeren
for disse kandidater. En eventuel højere flyvetimeproduktion for disse kandidater ville såle-
des ikke have ændret rangeringen af kandidaterne.
Med venlig hilsen
Peter Christensen