Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 245 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 245:
”Hvem har udarbejdet de såkaldte missionsscenarier?”
Svar:
Missionsscenarierne er udarbejdet af Forsvarsministeriets Nyt Kampfly Program med inddra-
gelse af eksperter fra Flyvevåbnet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. De
er baseret på de 12 missionstyper i NATO’s grundlag for luftoperationer, der har relevans for
kampfly. I forbindelse med udvikling af evalueringsmodellen for kampflykandidaternes over-
levelsesevne og missionseffektivitet blev det vurderet, at det ikke ville være nødvendigt at
evaluere kandidaternes operative effekt i samtlige 12 missionstyper. Det skyldes, at flere af
missionstyperne har sammenfaldende karakteristika, hvilket betyder, at der gennem en ana-
lyse af udvalgte missionstyper, kan dannes et repræsentativt billede af kampflyenes egen-
skaber i forhold til den samlede NATO missionsportefølje. Dette arbejde har været underlagt
ekstern kvalitetssikring, hvor der er blevet anvendt internationale eksperter med detaljeret
indsigt i kampflyoperationer.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Forsvarsudvalgsspørgsmål 246 og 247.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200