Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 237 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 237:
”Vil ministeren oversende en sammenligning af F-16’s og F-35’s operative kapacitet i forhold
til suverænitetshåndhævelse, herunder hvor hurtigt, højt og langt flyet kan flyve?”
Svar:
Når F-35 flyet er fuldt operativt, vil det forventelig kunne flyve i højder op til 50.000 fod og
med 1,6 gange lydens hastighed. Dette er lig Forsvarets nuværende F-16 fly, når de er ud-
styret med de våben og sensorer, som normalt anvendes i forbindelse med afvisningsbered-
skabet.
Flyenes rækkevidde afhænger af den specifikke opladning samt af den højde, som de skal
flyve i. Når flyene er konfigureret til varetagelse af afvisningsberedskab, vil F-35 flyet have
en længere rækkevidde end F-16.
I den militærfaglige evaluering af kampflykandidaterne blev F-35 flyets overlevelsesevne og
missionseffektivitet vurderet i et luftforsvarsscenarie, hvor der indgår elementer, som er
vigtige for flyet, når det skal anvendes til suverænitetshåndhævdelse og afvisningsbered-
skab. I dette luftforsvarsscenarie klarede F-35 flyet sig bedre end et dansk F-16 fly.
Med venlig hilsen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200