Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 236 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 236:
”Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke blev gennemført en samfundsøkonomisk ana-
lyse af kampflykøbet, selv om det var en anbefaling fra Rigsrevisionen?”
Svar:
I Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om beslutningsgrundlaget for et eventuelt
køb af nye kampfly fra 2009 blev det anbefalet, at der burde gennemføres en samfunds-
økonomisk analyse af kampflyanskaffelsen under evalueringen af industrielle forhold. Siden
Rigsrevisionen kom med sine anbefalinger i 2009, er de danske juridiske rammer for indu-
strisamarbejde imidlertid blevet ændret.
Der blev derfor ikke som led i den industrielle evaluering af de tre kampflykandidater foreta-
get samfundsøkonomiske vurderinger, herunder i relation til beskæftigelseseffekt, af kandi-
daternes forslag til industrisamarbejdsinitiativer. Det følger af den nationale forsvarsindu-
strielle strategi og de administrative retningslinjer for industrisamarbejde fra 2014, at indu-
strisamarbejde ved anskaffelse af forsvarsmateriel har til formål at varetage væsentlige
danske sikkerhedsinteresser. Retningslinjerne er udformet i dialog med EU-Kommissionen
med henblik på at sikre Danmarks overholdelse af EU-lovgivningen. I henhold til gældende
EU-lovgivning er det ikke lovligt at fremsætte et krav om industrisamarbejde af økonomiske
eller beskæftigelsesmæssige hensyn.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Forsvarsudvalgsspørgsmål 197.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200