Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1650254_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 227 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 227:
Vil ministeren kommentere at både CMS og Forsvarsakademiet efterlyser klarere rammer for
de økonomiske konsekvenser af kampflykøbet?
Svar:
Af aftale om anskaffelse af nye kampfly af 9. juni 2016 fremgår det, at anskaffelsen af F-35
Joint Strike Fighter som Danmarks nye kampfly finansieres ved:
1) Anvendelse af råderum under materielplanen i perioden 2018-2026,
2) disponering af provenuer fra gennemførte budgetanalyser af Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse og Hjemmeværnet i perioden 2018-2026,
3) fremrykning af råderum på materielplanen fra 2027 til perioden 2018-26 mod at be-
villingen nedskrives tilsvarende i 2017 og
4) gennemførelse af nye effektiviseringer i Forsvaret i anskaffelsesperioden 2018-2026,
samt at partierne bag aftalen forpligtiger sig til at udmønte disse initiativer i forbin-
delse med et kommende forsvarsforlig fra 2018-22.
Endvidere fremgår det af aftalen, at det er ambitionen, at effektiviseringerne gennemføres
således, at der ikke reduceres i Forsvarets øvrige operative kapaciteter, samt at der i for-
handlingerne om nyt forsvarsforlig fremlægges et oplæg til disse effektiviseringer. Derud-
over fremgår det af aftalen, at usikkerheder finansieres inden for Forsvarets økonomiske
ramme.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 227: Spm. om ministerens kommentar til, at både CMS og Forsvarsakademiet efterlyser klarere rammer for de økonomiske konsekvenser af kampflykøbet, til forsvarsministeren
Som led i aftalen skal der forud for kontraktindgåelse om de sidste seks fly, der forventes
leveret i perioden 2025-2026, gøres status. Det fremgår af aftalen, at der på det tidspunkt
kan træffes beslutning om at anskaffe færre fly, hvis de første fly ikke er leveret rettidigt og
til den forventede pris, som ligger til grund for aftalen. Derudover kan der som led i aftalen
træffes beslutning om at anskaffe flere fly inden for Forsvarets økonomiske ramme.
Jeg er af den opfattelse, at der på baggrund af den politiske aftale om anskaffelse af nye
kampfly er klare rammer for anskaffelsen af F-35 Joint Strike Fighter inden for Forsvarets
økonomiske ramme og i forhold til Forsvarets øvrige operative kapaciteter.
Med venlig hilsen
Peter Christensen