Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 224 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 224:
Såfremt prisen på F-35 ikke nedbringes med det forventede beløb, og kommer til at blive
20-25 pct. dyrere end forudsat af Forsvarsministeriet, hvor vil de penge da forventeligt skul-
le findes?
Svar:
Det fremgår af aftale om anskaffelse af nye kampfly af 9. juni 2016, at partierne bag aftalen
noterer sig, at fastlæggelse af anskaffelsesudgifterne for de 27 F-35 Joint Strike Fighter
først vil ske efter kontrahering med leverandøren, samt at partierne er enige om, at usik-
kerheder finansieres inden for Forsvarets økonomiske ramme.
I forhold til prisen på F-35 skal det bemærkes, at prisen på stel og motor forhandles imel-
lem F-35 programmet, der forhandler kollektivt på vegne af partnerlandene, og producen-
terne af flystel (Lockheed Martin) og motor (Pratt & Whitney). Den aftalte pris i kontrakten
er bindende for producenterne, som bærer risikoen for eventuelle fordyrelser i forhold til det
aftalte. Prisen afspejler producenternes omkostninger og er faldet år efter år i takt med, at
produktionsvolumen er steget og produktionslinjen er modnet. Det er lagt til grund, at F-35
programmet i de kommende år forventer yderligere prisfald i takt med, at flyet færdigudvik-
les, yderligere forøgelse af produktionsvolumen og overgangen til flerårige kontrakter.
I forhold til risiko for op til 25 pct. stigning i prisen på F-35 stel og motor skal det bemær-
kes, at denne er baseret på et worst case scenarie opstillet i forbindelse med usikkerheds-
analyser i den økonomiske evaluering som led i den samlede typevalgsevaluering. I type-
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200