Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1643127_0001.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd O den 24. maj 2016
Taleseddel
FOU samrådsspørgsmål O
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) og Nikolaj Villumsen (EL).
Ministeren bedes på baggrund af afsløringer, om at lastbiler fra forsvaret er endt i
Eritrea, der er under embargo fra FN, redegøre for, om der er andre eksempler på
problematiske handler med dansk militært materiel, samt oplyse hvilke initiativer
ministeren vil tage for at undgå lignende problemer i fremtiden. Der henvises til ar-
tiklen "Forsvarets lastbiler endte hos militæret i »Afrikas Nordkorea«" på Berlingskes
side b.dk den 16. april 2016.
Besvarelse af samrådsspørgsmål O
Udvalget har stillet mig følgende spørgsmål, som jeg gerne
vil besvare: ”Ministeren bedes på baggrund af afsløringer,
om at lastbiler fra forsvaret er endt i Eritrea, der er under
embargo fra FN, redegøre for, om der er andre eksempler på
problematiske handler med dansk militært materiel, samt
oplyse hvilke initiativer ministeren vil tage for at undgå
lignende problemer i fremtiden. Der henvises til artiklen
"Forsvarets lastbiler endte hos militæret i »Afrikas
Nordkorea«" på Berlingskes side b.dk den 16. april 2016”.
Indledningsvist vil jeg gerne præcisere, at Forsvaret efter
det for mig oplyste ikke har solgt militært materiel, hverken
direkte til embargobelagte lande eller til opkøbere, der
efterfølgende har videresolgt materiellet.
1
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
1643127_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
I de sager, som der henvises til i Berlingske Tidende, har der
i alle tilfælde været tale om salg af civile køretøjer, hvor
eventuelt forsvarsmateriel, såsom eventuelle våbenholdere,
affutager og radioer, er fjernet forud for salg.
Når det er sagt, så er jeg dog enig i, at det ikke er
hensigtsmæssigt, at Forsvarets tidligere materiel – uanset
om det er klassificeret som civilt – ender med at havne i
lande, som Danmark har tiltrådt embargoer mod.
I den konkrete sag, er der, som jeg er blevet det oplyst, tale
om en norsk opkøber, som har købt civile køretøjer af
Forsvaret, og derefter videresolgte disse til Eritrea på trods
af, at de norske myndigheder havde nægtet ham tilladelse til
udførsel til Eritrea.
Den norske køber har købt de civile køretøjer af Forsvaret på
vilkår der betyder, at det er købers ansvar at udføre varerne
fra Danmark og opnå eventuelle efterfølgende
udførelsestilladelser til tredjelande. I dette tilfælde fra de
norske myndigheder.
I mine øjne illustrere sagen, at det kan være svært det er at
opnå sikkerhed i forbindelse med salg.
2
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
1643127_0003.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
Det er svært at gardere sig mod købere, der efterfølgende
bevidst eller groft uagtsomt overtræder love og forordnin-
ger, det være sig i første, andet eller senere ejerskab.
I samrådsspørgsmålet anmodes jeg endvidere om:
” at
redegøre for, om der er andre eksempler på problematiske
handler med dansk militært materiel”.
Lad mig igen understrege, at der ikke er solgt militært
materiel til købere, der fordrer særlig agtpågivenhed.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har oplyst,
at der udover den allerede nævnte sag – i perioden fra 2010
og til nu – er registret én sag om salg af civilt materiel, der
burde have været håndteret mere hensigtsmæssigt.
Det drejer sig om et salg i 2013 af to civile lastbiler og én
trailer til et selskab, der var registret i Eritrea og som havde
c/o adresse i Sverige. Sagen har ligeledes været omtalt i
Berlingske Tidende.
Køberen oplyste, at varerne ville blive udført til Sverige og
efterfølgende videreudført til en køber i Kenya, der betalte
fra en konto i Uganda. Hverken Kenya eller Uganda er
underlagt embargoer.
3
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er siden
blevet bekendt med, at køberne i Kenya/Uganda var filialer
af et firma fra Sydsudan, der er omfattet af en embargo.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse erkender,
at der i den pågældende sag – med afsæt i et
forsigtighedsprincip – tilbage i 2013 burde have været søgt
yderligere afklaring af køberens virksomhedsforhold.
Jeg er af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
blevet oplyst om, at erfaringerne fra denne sag er blevet
indarbejdet i styrelsens kontroller i forbindelse med salg af
civilt materiel, sådan at mulige salg, hvor embargo- eller
sanktionsbelagte lande nævnes, nu udtages til ekstra
kontrol.
Jeg er desuden vidende om, at Berlingske Tidende har bragt
en artikel om Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelses salg af civilt udstyr til det britiske selskab L.
Jackson & Co.
Det fremgår af artiklen, at firmaet i dets direktion, har en
person der i 2009 blev idømt en straf for at have solgt
militært materiel til embargobelagte Sydsudan.
4
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
1643127_0005.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
Også i dette tilfælde er der alene solgt civilt udstyr til det
pågældende selskab.
Jeg er blevet oplyst, at Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse – i lighed med dets britiske
søsterorganisation – ikke har vurderet, at der var forhold,
som talte imod salg af civilt udstyr til selskabet.
Hertil skal bemærkes, at det var en enkeltperson og ikke
firmaet, der i 2009 blev dømt for overtrædelse af embargoen
mod Sydsudan, og at de britiske myndigheder ikke
efterfølgende har sanktioneret firmaet.
Udover de nævnte salg har Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse i perioden 2010 og frem foretaget en
nærmere vurdering af køber i følgende tilfælde:
- Salg af tre civile lastbiler til en hjælpeorganisation i Den
Demokratiske Republik Congo.
- Salg af én tandlægeklinik til en iransk køber.
- Salg af to batterier, én el-generator og et parti stofrester
til to ukrainske købere i det vestlige Ukraine.
- Et antal salg af bl.a. civile terrængående personkøretøjer
til Rusland.
5
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
1643127_0006.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
I alle tilfælde har Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse vurderet, at salgene enten omfatter varer,
der har været undtaget i gældende embargoer eller er sket
til lande eller områder, der på salgstidspunktet ikke har
været pålagt embargoer.
I samrådsspørgsmålet anmodes jeg endvidere om at:
”oplyse hvilke initiativer ministeren vil tage for at undgå
lignende problemer i fremtiden”.
Som allerede nævnt har Forsvaret hverken solgt militært
materiel eller handlet direkte med embargo- eller
sanktionsbelagte lande eller personer.
I de nævnte tilfælde har der været tale om civilt materiel,
der er solgt til personer eller selskaber, der efterfølgende har
videreudført materiellet.
Som jeg nævnte indledningsvist, så finder jeg det ikke
hensigtsmæssigt, hvis Forsvarets overskudsmateriel –
uanset om der er tale om civilt ikke-embargobelagt materiel
– ender hos regimer, organisationer eller enkeltpersoner,
som der er internationale sanktioner eller embargo imod.
6
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
1643127_0007.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
Jeg har derfor også med tilfredshed noteret mig, at
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har styrket
styrelsens kontroller med salg af civilt materiel, bl.a. i lyset
af de nævnte sager.
Flere af de iværksatte tiltag er beskrevet i besvarelsen af
Forsvarsudvalgets spørgsmål 173, som udvalget fik
oversendt den 19. maj 2016.
I besvarelsen redegør Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelse for dets tiltag og initiativer for at forebygge
og reducere risikoen for embargo- og
sanktionsovertrædelser under anvendelse af et
forsigtighedsprincip.
Supplerende kan jeg oplyse, at Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse løbende søger, at øge
sikkerheden for, at der ikke sker salg til købere registreret i
embargo- og sanktionsbelagte lande. Købere fra
embargo- og sanktionsbelagte lande kan således ikke
længere byde på internetauktioner på civilt materiel udbudt
af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
7
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/5-16 om handel med dansk forsvarsmateriel, til forsvarsministeren
DET TALTE ORD GÆLDER
Samråd den 24. maj 2016
For ikke at komme i konflikt med bl.a. principperne om
ligebehandling, så har købere registreret i embargo- og
sanktionsbelagte lande dog mulighed for at anmode om
tilladelse til tidsbegrænset budadgang til en eller flere
auktioner.
Såfremt en sådan anmodning fremsættes, forholder
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sig til den
konkrete sag, og beslutter, om der kan gives en begrænset
adgang til at byde på én eller flere auktioner.
Jeg har taget Forsvarsministeriets Materiel- og
Indkøbsstyrelses iværksatte tiltag og initiativer til
efterretning og finder på den baggrund ikke, at der er behov
for yderligere tiltag.
Med dette afslutter jeg min besvarelse af samrådsspørgsmål
O.
8