Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
6. juni 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 214 til for-
svarsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 214:
”Ministeren bedes fremsende sit talepapir fra samrådet den 24. maj 2016 om handel med
dansk forsvarsmateriel, jf. FOU alm. del - samrådsspørgsmål O, og herunder også fremsen-
de den liste over solgt dansk forsvarsmateriel gennem de senere år, som ministeren gen-
nemgik på samrådet.”
Svar:
Vedlagt fremsendes det talepapir, som dannede grundlag for min besvarelse af samråds-
spørgsmål O den 26. maj 2016. Der gøres opmærksom på, at det talte ord gælder.
I forhold til den angivne liste på talesedlens side 5 over handler siden 2010, hvor Forsvars-
ministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har foretaget en nærmere vurdering af køber, har
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse supplerende oplyst, at:
I forbindelse med salgene af tre civile lastbiler til en hjælpeorganisation i DR Congo, ske-
te dette, mens landet var omfattet
af embargo. Embargoen var dog specifikt lempet for
hjælpeorganisationer og varer til FN styrkerne i landet. Lastbilerne blev solgt henholdsvis 9.
januar og 21. august 2013 samt 4. juni 2014.
I forbindelse med salg af en tandlægeklinik til en iransk køber gjorde det sig gældende,
at den pålagte embargo mod Iran
ikke omfattede medicinsk udstyr. Tandlægeklinikken
blev solgt den 13. december 2013.
I forbindelse med salg af to batterier, én el-generator og et parti stofrester til to ukrain-
ske købere, skete salget til købere fra det
vestlige Ukraine, hvor det er andre egne af
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200