Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
25. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 202 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 202:
”Ministeren bedes kommentere daværende NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmus-
sens udtalelser ved Carnegie Europe 15. september 2014, “I would like to see European
Allies playing their part to acquire more drones to improve surveillance. More large transport
and air-to-air refueling aircraft to enhance their ability to deploy on operations. And more
upgraded radars on their ships so they can be integrated into our NATO missile defence.” Vil
ministeren redegøre for, om det stadig kan opfattes som dækkende for NATOs prioriteter,
og hvorvidt de nævnte prioriteter er i tråd med regeringens prioritering af indkøb af nye
kampfly?”
Svar:
NATO arbejder vedvarende på at sikre, at Alliancen og dets medlemslande er i besiddelse af
de militære kapaciteter, der vurderes at være nødvendige for, at NATO kan imødegå de
udfordringer og trusler, som Alliancen kan stå overfor i fremtiden.
På baggrund af oplysninger fra medlemslandene vedr. de kapaciteter, som landene stiller til
rådighed for NATO, udarbejder NATO hvert andet år en klassificeret oversigt over de kapaci-
teter, der er særligt mangel på i Alliancen. Denne oversigt omfatter bl.a. de kapaciteter,
som NATO’s daværende generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen i spørgsmålet er citeret
for at have nævnt ved Carnegie Europe den 15. september 2014. De kapaciteter, som er
nævnt i ovenstående citat, er alene et udpluk af de kapaciteter, som Alliancen efterspørger,
og kan ikke opfattes som fuldt dækkende for NATO’s prioriteter.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200