Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1637027_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 197 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 197:
”Boeing hævdede i en landsdækkende annoncekampagne i april, at en aftale om at købe
F/A-18 vil resultere i 10.000 danske jobs. Det blev skudt ned af flere eksperter. Har For-
svarsministeriet lavet en analyse af, hvor mange jobs, køb af de enkelte kampflykandidater
vil skabe i den danske økonomi?”
Svar:
Der er ikke som led i den industrielle evaluering af de tre kampflykandidater foretaget sam-
fundsøkonomiske vurderinger, herunder i relation til beskæftigelse, af kandidaternes forslag
til industrisamarbejdsinitiativer.
I henhold til gældende EU-lovgivning er det ikke lovligt at fremsætte et krav om industri-
samarbejde af økonomiske af eller beskæftigelsesmæssige hensyn. Et krav om industrisam-
arbejde må alene fremsættes med henblik på at varetage væsentlige sikkerhedsinteresser.
EU-lovgivningen er afspejlet i de danske administrative retningslinjer for industrisamarbejde.
De fastslår bl.a., at det kun er lovligt at stille et krav om industrisamarbejde, såfremt det har
til formål at varetage væsentlige danske sikkerhedsinteresser.
Den industrielle evaluering af kampflyene har derfor fokuseret på, på baggrund af kandida-
ternes besvarelser, i hvor høj grad kandidaterne, gennem deres forslag og initiativer til in-
dustrisamarbejde og relationer til den danske forsvarsindustri, kan bidrage til varetagelsen
af væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Dette dækker blandt andet over fastholdelse og
udvikling af relevante industrielle kompetencer og kapaciteter samt udvikling af langsigtede
strategiske partnerskaber mellem kampflyproducenterne og den danske forsvarsindustri.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 197: Spm. om Forsvarsministeriet har lavet en analyse af, hvor mange jobs, køb af de enkelte kampflykandidater vil skabe i den danske økonomi, til forsvarsministeren
Resultaterne af evalueringen fremgår af det beslutningsgrundlag, som regeringen fremlagde
den 12. maj 2016.
Med venlig hilsen
Peter Christensen