Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1637029_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
23. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. maj 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 196 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 196:
”Ifølge den seneste DOT&E-rapport fra Pentagon, vil F-35s endelige egenskaber i kamp
først være kendt i 2022. For tiden er der en hel del problemer med flyet, som fremgår af
samme rapport. Vil man, hvis en kontrakt underskrives på køb af F-35, sikre sig en vej ud af
kontrakten, hvis det viser sig, at flyet, når det er færdigudviklet, ikke lever op til forventnin-
gerne? Eller vil vi være fastlåst til flyet de næste 30-40 år, selv hvis det ikke bliver så godt
som ventet?”
Svar:
Udvikling, produktion og videreudvikling af F-35 flyet gennemføres i en række faser. I 2002
blev konceptfasen afsluttet, hvorefter udviklingsfasen blev påbegyndt. Denne fase forventes
afsluttet i 2018, hvorefter flyet overgår til videreudvikling og løbende opdatering over hele
dets levetid.
Ved afslutningen af udviklingsfasen vil flyet være en i konfiguration (kaldet Block 3F), hvor
der opnås fuld operativ kapabilitet med flyet. I rapporten fra Director, Operational Test &
Evaluation (DOT&E) anføres der en risiko for, at færdigudviklingen af Block 3F konfiguratio-
nen kan blive forsinket i ca. seks til otte måneder.
Det bemærkes, at det amerikanske flyvevåben planlægger at opnå en indledende operativ
kapacitet med F-35 allerede i 2016.
Der er således tale om, at flyet vil have opnået fuld operativ kapabilitet før, Danmark vil få
leveret første fly.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om man, hvis en kontrakt underskrives på køb af F-35, vil sikre sig en vej ud af kontrakten, hvis det viser sig, at flyet, når det er færdigudviklet, ikke lever op til forventningerne, til forsvarsministeren
Det bemærkes endeligt, at der med den planlagte videreudvikling og løbende opdatering af
flyet over dets levetid vil væres tale om en løbende styrkelse af flyets operative kapabilitet,
som det også kendes fra de nuværende F-16 fly.
Med venlig hilsen
Peter Christensen