Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1629547_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
04.maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 26. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 175 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 175:
”Hvor mange flyvetimer er der tilbage i de eksisterende danske F-16 fly?”
Svar:
Spørgsmål om F-16 flyenes resterende levetid betinges af flere forhold, herunder flyenes
fortsatte operative relevans, den tekniske tilstand, herunder resterende flyvetimer samt
hvorvidt det fortsat er hensigtsmæssigt at operere kampflyene ud fra et økonomisk syns-
punkt. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er anmodet om en udtalelse til brug
for besvarelsen og har i den anledning oplyst følgende:
”Den danske flåde af F-16 fly består af 37 block 15 fly og syv block 10 fly.
Den tekniske levetid for F-16 block 15 fly er på ca. 6.500 timer pr. fly og for F-16 block 10
på ca. 5.500 timer pr. fly.
Ultimo april 2016 har de danske F-16 block 15-fly kampfly i gennemsnit fløjet
cirka 5.100 flyvetimer pr. fly og block 10-flyene har i gennemsnit fløjet cirka 4.900 flyveti-
mer pr. fly.
Dette betyder, at de danske F-16 block 15 fly forventelig samlet har ca. 50.000 flyvetimer
tilbage, og block 10 flyene forventelig samlet har ca. 4.200 flyvetimer tilbage.
Der flyves årligt mellem 6.500 og 8.500 flyvetimer for den samlede flåde af F-16.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 175: Spm. om, hvor mange flyvetimer der er tilbage i de eksisterende danske F-16 fly, til forsvarsministeren
Nye kampfly skal gradvist overtage opgaveløsningen fra implementeringen og indtil der ikke
længere vil være flyvetimer tilbage i de nuværende F-16 fly. Herefter vil de nye kampfly
skulle overtage opgaveløsningen helt.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen