Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1634880_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
19. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 21. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 173 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 173:
Vil ministeren på baggrund af Berlingskes nylige afsløringer om, at udstyr fra forsvaret er
endt i Eritrea, der er under embargo fra FN, og er blevet solgt til en britisk våbenhandler,
der er dømt for at sælge våben til Sudan under borgerkrigen, indføre et juridisk bindende
kædeansvar og sortlistning, så lignende skandaler undgås i fremtiden? Spørgsmålet bedes
besvaret inden afholdelsen af samrådet om samme emne.
Svar:
Jeg har anmodet Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse om en udtalelse om,
hvilke tiltag der for nuværende er indeholdt i den forebyggende kontrol i forbindelse med
salg af civilt overskudsmateriel.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har i denne forbindelse oplyst:
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse vurderer, at den nuværende forebyggen-
de vurdering og kontrol, der pågår i forbindelse med oprettelse af købsprofiler på Forsvarets
internetauktioner, er et udtryk for anvendelse af et forsigtighedsprincip ved Forsvarsministe-
riets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Kontrollen udbygges og forbedres løbende. Den nuværende forebyggende kontrol indebæ-
rer, at køber registreres entydigt med gældende VAT nummer, idet det kontrolleres, at der
er sammenhæng mellem VAT nummer og adresse/kontaktoplysninger og, at der er sam-
menhæng mellem disse oplysninger og den eller de betalende bankkonti. Der undersøges
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren vil indføre et juridisk bindende kædeansvar og sortlistning, til forsvarsministeren
endvidere en række indikatorer (som kan findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside under
Eksportkontrol), som kan give anledning til, at det vurderes nærmere, om salg og levering
skal ske i det konkrete tilfælde. De forebyggende tiltag blev yderligere styrket i 2015 med
indførsel af SKAT’s skærpede dokumentationskrav ved afhentningskøb i Danmark. Det inde-
bærer, at køber skal dokumentere præcist hvem, der har udført varerne fra Danmark, og
hvor varerne er blevet fragtet hen. Såfremt dokumentation for udførelse og momsfritagelse
ikke modtages, vil Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på baggrund heraf kun-
ne stoppe fremtidige salg til den pågældende køber.
Det er på denne baggrund Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsens opfattelse, at
den skitserede forebyggende kontrol må anses for tilstrækkelig.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal endvidere pege på, at uanset hvilke
forebyggelsestiltag, der indføres, så vil der ikke kunne opnås sikkerhed for, at købere af
civilt materiel ikke bevidst eller groft uagtsomt overtræder love og forordninger, det være
sig i første, andet eller senere ejerskab.”
Jeg har taget Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses iværksatte tiltag og initiati-
ver til efterretning og finder på den baggrund ikke, at der er behov for yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Peter Christensen