Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
4. januar 2017
Folketingets Forsvarsudvalg har den 20. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 168 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyvholm
(EL).
Spørgsmål nr. 168:
”Vil ministeren oplyse, om det danske forsvar, eller andre danske myndigheder, har nogen
form for samarbejde, kontakt eller aftaler med private sikkerhedsfirmaer i relation til indsat-
sen i Irak og Syrien - og med dette henvises til aktiviteter både i Irak, Syrien, Tyrkiet og
Kuwait, hvilke firmaer der er tale om og hvilke opgaver eller kontakt der er tale om?”
Svar:
Der er lagt til grund, at spørgsmålet relaterer sig til den danske militære indsats i kampen
mod ISIL.
Det lægges til grund, at der med ’sikkerhedsfirmaer’ forstås firmaer, der leverer en sikker-
hedsrelateret indsats (fx bevogtning, eskorte, risikovurderinger, informationsindhentning,
undervisning) og ikke mere almindelige serviceydelser. Med ’har nogen form for samarbej-
de, kontakt eller aftaler med’ er der lagt til grund, at der gøres brug af den pågældende
type af ydelser fra firmaerne.
Værnsfælles Forsvarskommando har til brug for besvarelsen oplyst, at det danske forsvar
ikke har indgået skriftlige aftaler eller kontrakter med private sikkerhedsfirmaer i forbindel-
sen med indsatsen i Irak og Syrien.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200