FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er korrekt, at Værnsfælles Forsvarskommando har udarbejdet et koncept for etablering af en lægtvandskapacitet, der skulle være sendt til Forsvarsministeriet med anbefaling, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

KONCEPT FOR LÆGTVANDSKAPACITET, HAVMILJØ

1. BAGGRUND

I forlængelse af aftale på forsvarsområdet 2013-2017, samt aftale om redningsberedska-

bet 2013-2014, har Forsvarsministeriet iværksat udarbejdelse af koncept og tidsplan for

etablering af en lægtvandskapacitet.

Koncepten er udarbejdet af Marinestaben under inddragelse af Hjemmeværnskommando-

en, Beredskabsstyrelsen (BRS) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Hjemmeværnskommandoen er tidligere ved særskilt opgavebeskrivelse blevet pålagt at

etablere en Task Force til styrkelse af havmiljøindsatsen i kystzonen, hvor der blandt an-

det henvises til bemanding af lægtvandskapaciteten. Udviklingen af Hjemmeværnskom-

mandoens Task Force er endnu på et foreløbigt stadie og er derfor ikke inddraget i denne

koncept.

Koncepten er udarbejdet med henblik på danske farvande og kan tillige anvendes i forhold

til nabolande. Grønlands Selvstyre råder ikke over nogen lægtvandsforureningsbekæm-

pelseskapacitet og det må derfor forudses, at Grønlands Selvstyre i givet fald vil anmode

Danmark om assistance. Dele af kapaciteten beskrevet i koncepten vil kunne indsættes

ved Grønland, men det vil være forbundet med ikke ubetydelige vanskeligheder og være

tidskrævende at transportere udstyr til et indsættelsesområde, ligesom der vil være opera-

tive risici forbundet med at operere på lægt vand i et ikke opmålt farvand som det grøn-

landske.

2. AFGRÆNSNING

Af Havmiljøloven fremgår:

§ 34.

Forsvarsministeren forestår i samarbejde med redningsberedskabet og andre myn-

digheder, som ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening

af havet og de kystnære dele af søterritoriet.

Termen ”lægt vand” eller ”kystnære dele af søterritoriet” er ikke defineret hverken nationalt

eller internationalt.

Forureningsbekæmpelse på stranden/kysten varetages af kommunerne. Forsvarsministe-

riet har i opgavebeskrivelsen for udarbejdelsen af koncepten skrevet: ”På baggrund af for-

svarsaftalen er det forventningen, at lægtvandskapaciteten vil bestå af et antal fartøjer, der

kan inddæmme og opsamle olie og evt. kemikalier fra kysten og ud til den vanddybde,

som begrænser de nuværende miljøskibe.” To ud af de fire nuværende miljøskibe kan

operere ind til 3 m. vanddybde. ”Lægt vand” defineres derfor i denne koncept som området

fra strandkanten/kysten ud til 3 m. vanddybde og konceptet adresserer kun dette område.

Forureningsbekæmpelse fra 3 m. vanddybde og dybere varetages af det normale forure-

ningsberedskab til søs. Det forudsættes i denne koncept at MILJØ 103 ikke er en del af

Side 1af 11

FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er korrekt, at Værnsfælles Forsvarskommando har udarbejdet et koncept for etablering af en lægtvandskapacitet, der skulle være sendt til Forsvarsministeriet med anbefaling, til forsvarsministeren

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

dette og at MILJØ 103 kan indgå i forureningsbekæmpelsen på lægt vand/de kystnære

dele af søterritoriet.

Afhængig af sø og dønning (bølgehøjde) kan en lægtvandskapacitet operere på større

vanddybder end 3 m.

3. OPGAVEN FORURENINGSBEKÆMPELSE

Forureningsbekæmpelse består af en række delelementer: Olien skal inddæmmes, op-

samles, opbevares og bortskaffes. Dette gør sig også gældende for en lægtvandskapaci-

tet, men fartøjerne skal kunne arbejde på lave vanddybder. Endvidere er der et behov for

en hurtig reaktion, idet en olieforurening fra havet skal søges inddæmmet, før den når ky-

sten, eller en olieforurening fra land i f.m. f.eks. et udslip skal inddæmmes, før den breder

sig på havet.

4. FORPLIGTIGELSER OG ANSVAR

4.1

Forpligtigelser

Målsætningen for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening af havet

med olie og andre skadelige stoffer er:

4.1.1 For olie:

Målsætningen for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forurening af havet

med olie er at udbygge/vedligeholde bekæmpelsesmateriellet til et effektivitetsniveau, hvor

beredskabet vil kunne imødegå middelstore olieudslip (op til 5.000 tons)

i danske og til-

stødende farvande med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at begrænse skaderne på

det omgivende miljø, og med en rimelig mulighed for i væsentlig grad at nedbringe de om-

kostninger, der måtte blive nødvendige for at bringe miljøet tilbage til sin oprindelige til-

stand.

Forsvarsministeriet har i en tidligere rapport (ref. d.) konkluderet, at op til 20 % af et udslip

vil nå lægt vand. Dette svarer til op til 1.000 m

. Efter 24 timer vil olien være emulgeret til

2.000 m

4.1.2 For andre skadelige stoffer end olie:

For andre skadelige stoffer er målsætningen at være i stand til at kunne beskytte eget ind-

satspersonel samt at være i stand til – under gunstige vejrforhold – at kunne foretage be-

kæmpelse af mindre kemikalieforureninger, som forbliver synlige på havoverfladen (det vil

sige optræder som en olieforurening) samt være i stand til at kunne foretage bjærgning af

drivende tromler, beholdere eller lignende indeholdende ukendte og/eller skadelige stoffer.

Giftige og letantændelige kemikalieforureninger vil ikke kunne bekæmpes af opsamlings-

fartøjerne. Sådanne forureninger vil blive overvåget indtil de enten er opløst i vandet, for-

HELCOM Anbefaling

Side 2af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

dampet eller drevet på land, hvor redningsberedskabet vil overtage bekæmpelsesopga-

ven.

4.2

Beredskab

I HELCOM

Rekommandation 31/1 anbefaler kommissionen således blandt andet, at nati-

onerne etablerer nationale beredskabsplaner med det formål at den første bekæmpelses-

enhed skal være i stand til at afgå senest 2 timer efter udkald og de første enheder skal

kunne være i forureningsområdet inden for 6 timer efter afgang for at begynde bekæmpel-

sen

. BRS Beredskabscentre er på 5 minutters varsel og kan være fremme ved kysten

inden for to timer. Til øer uden broforbindelse skal lægges tid til færgeoverfart. Endvidere

skal der lægges tid til søsætning og evt. forlægning af kapaciteten.

27 af Marinehjemmeværnets (MHV) 30 sejlende enheder er på en times varsel.

Værnsfælles Forsvarskommando (VFK) har tre af seks fartøjer af DIANA-klassen på en

times varsel. MARIE MILJØ-klassen (indgår i konkurrenceudsættelsen) er på 1 times var-

sel, men bemander samtidigt også MILJØ 103.

4.3

Ansvar

Staten har ansvaret for forureningsbekæmpelse til søs og kommunerne har ansvaret for

forureningsbekæmpelse på kysten og i havne.

I henhold til havmiljøloven forestår forsvarsministeren i samarbejde med redningsbered-

skabet og andre myndigheder, som ministeren bemyndiger hertil, bekæmpelse af olie- og

kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet (fra grænserne af dansk

EEZ

til strandkanten). Det operative ansvar for udførelsen af forureningsbekæmpelse til

søs og i det kystnære område ind til normal vandstandslinje er pålagt VFK (tidligere Sø-

værnets Operative Kommando), som på baggrund af den konstaterede forurening træffer

afgørelse om den nødvendige indsats. Ansvaret for bekæmpelsesindsatsen ved forurening

af de danske kyster eller havne påhviler kommunalbestyrelsen gennem de kommunale

beredskaber og evt. støttet af det statslige redningsberedskab (gælder tillige søer, indsøer

og åer). Det skal bemærkes, at kommunalbestyrelsen kan pålægge havne at etablere et

beredskab.

BRS primære opgaver er fastlagt i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1.

marts 2004 med senere ændringer, og omfatter alene beredskabsopgaver på land samt i

de hertil hørende vandområder som søer og åer.

BRS har ikke et selvstændigt opgavemæssigt eller økonomisk ansvar i forhold til bekæm-

pelse af forurening til havs, men bistår på entreprenørbasis med hjemmel i beredskabslo-

vens § 8 Forsvaret med løsning af opgaver efter havmiljøloven. Det drejer sig om opgaver

i forbindelse med olieforureningsbekæmpelse på lægt vand, hvor forsvarets fartøjer ikke

kan komme ind.

HELCOM er Helsinki Convention

HELCOM har accepteret, at man i Danmark har én times varsel og op til syv timers forlægning.

EEZ er økonomiske zone

Side 3af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

5. RISIKO OG MILJØFØLSOMME OMRÅDER

5.1

Indre farvande

COWI risikoanalyse fra 2007 og

Baltic Risk of Oil Spills

(BRISK) rapport viser, at de indre

danske farvande er de områder i hele Østersøen, der har den største risiko for oliespild –

specielt i storskibsruten fra farvandet øst for Bornholm, Femer Bælt, Langelands Bælt,

Store Bælt og Kattegat til Skagen, men også i Øresund og Lille Bælt.

Generelt er alle kystzoner i de indre danske farvande inklusive de bornholmske og øvrige

øers miljøfølsomme områder.

Følgende områder er særligt følsomme: Farvandet fra Djurslands nordkyst til Skagen (inkl.

Læsø og Anholt), Smålandsfarvandet, Lollands, Falsters og Møns sydkyster, Sejerø Bugt,

Aarhus Bugt, Faxe Bugt og Køge Bugt.

5.2

Nordsøen, generelt

På trods af intensiv trafik i Nordsøen vurderes risikoen for olieudslip umiddelbart ikke at

være så stor som i de indre farvande.

Den jyske vestkyst er kendetegnet ved, at der generelt er forholdsvist dybt helt ind til ky-

sten (bortset fra Vadehavet), hvilket betyder, at en eventuel forurening kan bekæmpes

med det normale beredskab.

Vestkysten vurderes endvidere ikke at være så miljøfølsom (bortset fra Vadehavet) som

de indre farvande.

I januar 2012 iværksattes en regional risikoanalyse for Bonn Agreement området, herun-

der Nordsøen. Resultatet af denne analyse forventes offentliggjort i december 2015.

5.3

Vadehavet

Vadehavet er udpeget som ”Particular Sensitive Sea Area” (PSSA), og er endvidere opta-

get på ”World Heritage List”. Den danske del af Vadehavet er udlagt som nationalpark.

Der er etableret et trilateralt (DK, GE og NL) samarbejde omkring de miljømæssige forhold

i Vadehavet, herunder er der udarbejdet en fælles beredskabsplan (DENGERNETH Pla-

nen).

6. UDFØRELSE AF FORURENINGSBEKÆMPELSE

6.1

Fra stranden/kysten og ud til 0,75 m. vanddybde

På anmodning fra VFK vil det i denne zone vil det primært være BRS, der forestår forure-

ningsbekæmpelsen. Dette vil oftest ske fra landsiden som manuel opsamling og med en-

treprenørmateriel. Tynde olier opsamles med skimmere, mens tykkere olier opsamles me-

re manuelt og med entreprenørudstyr direkte fra kysten.

På anmodning fra VFK gennemfører beredskabscentrene rekognoscering langs kysten fra

landsiden i egne køretøjer. BRS både kan anvendes til bugsering af kystflydespærringer.

Side 4af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

En af Beredskabsstyrelsens både.

6.2

Fra 0,75 m. til 3 m. vanddybder

Udførelsen er baseret på en enkel rolledeling med tilhørende ansvar for opstilling, indsæt-

telse og vartning af personel og materiel.

Hjemmeværnets (HJV) bidrag til forureningsbekæmpelsen tager udgangspunkt i flotiller-

nes placering. Det skal bemærkes, at MHV fartøjer kun opererer ind til 3 m vanddybde og

derfor ikke på lægt vand. MHV gummibåde kan indsættes i området. Gummibåde og både

med glasfiberskrog holdes ude af forurenet område. Fremtidige anskaffelser af bådmate-

riel til HJV bør kunne anvendes til bugsering af pramme og flydespærringer på lægt vand i

et oliefyldt farvand. HJV bemanding af lægtvandsfartøjerne forudsættes at ske som en

opfølgning på BRS indledende indsats.

BRS bidrag til forureningsbekæmpelsen tager udgangspunkt i styrelsens 6 beredskabs-

centre, der er placeret i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hedehusene og Allinge.

Hvis der ikke indgås en aftale om redningsberedskabet inden årets udgang, er Bered-

skabsstyrelsens operationelle organisation ikke endeligt afklaret efter årsskiftet.

Forureningen dæmmes ind med flydespærringer. Disse fremføres på lastbiler fra bered-

skabscentrene og på MHV fartøjer af 900-klassen og MHV 851. Endvidere kan VFK mari-

time indsatsenheder medbringe flydespærringer. Flydespærringer udlægges af de fartøjer,

som er til rådighed, og som kan operere på det læge vand. Det vurderes at den nuværen-

de beholdning af flydespærringer er tilstrækkelig.

Forureningen opsamles af opsamlingsfartøjer til dette formål. Af hensyn til hurtighed og

fleksibilitet bør disse fartøjer kunne fremføres på lastbiler eller påhængsvogne. Opsam-

lingsfartøjerne søsættes enten direkte over stranden eller fra en nærliggende havn. Op-

samlingsfartøjerne skal situationsbestemt kunne opsamle både med såkaldt skimmer, bov

collector og med grab. Opsamlingsfartøjerne skal kunne arbejde kontinuerligt. Dette bety-

Side 5af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

der, at opsamlet olie ikke opbevares ombord i opsamlingsfartøjet, men skal kunne trans-

porteres væk af anden enhed uden at arbejdet afbrydes. Opsamlingsfartøjerne kan også

selv medbringe kar til opbevaring af opsamlet olie, dog kun i mindre mængder.

Danmark har i dag MILJØ 103 som opsamlingsfartøj til brug på lægt vand i den kystnære

del af søterritoriet. Yderligere kapacitet eksisterer ikke i Danmark og skal derfor indkøbes.

Den opsamlede olie overføres i videst mulige omfang løbende til åbne 20 m

pramme med

mulighed for opbevaring. Prammen fortøjes langs siden af opsamlingsfartøjet. Af hensyn

til hurtighed og fleksibilitet bør disse pramme også kunne fremføres på trailer eller lastbil.

Prammene søsættes enten direkte over stranden eller fra en nærliggende havn. Opbeva-

ringen kan være i en pram, tanke, blærer, kar, små containere mv.

Eksisterende beholderkapacitet forudsættes anvendt længere ude på dybere vand.

Prammene og anden beholderkapacitet med lille dybgang eksisterer ikke i Danmark og

skal derfor indkøbes.

Prammene bugseres til og fra opsamlingsområdet af rådige fartøjer. Dette kan være op-

samlingsfartøjet selv eller MHV, VFK eller Kystredningstjenestens fartøjer, afhængigt af

dybdeforhold samt de enkelte bugseringsfartøjers pæletræk. Der kan også anvendes civi-

le, lejede fartøjer som slæbebåde og fiskekuttere. Olien transporteres til en nærliggende

havn for opbevaring eller videre transport på lastbil, et lejet tankskib eller direkte til de-

struktion. Når prammene er tømt, bugseres de tilbage til opsamlingsområdet.

Endelig er der behov for mindre fartøjer i området til at servicere opsamlingsfartøjerne

med logistik og personeludskiftninger. Her anvendes rådige gummibåde fra VFK, HJV eller

BRS samt lejede private fartøjer.

6.3

Ø-beredskab

BRS vil opretholde et beredskab med lægtvandskapacitet på Bornholm. Indsatsen på an-

dre øer uden broforbindelse vil blive dækket ved en indsættelse fra Jylland eller Sjælland.

6.4

Vadehavet

Til brug i Vadehavet suppleres beredskabet med en

amfibie-ATV

løsning, som Tyskland allerede bruger

i området, suppleret med anhænger. Disse køretøjer

bemandes og opereres af BRS. Disse køretøjer kan

tillige anvendes i særligt følsomme strandengsområ-

der som f.eks. det sydlige Læsø.

ATV betyder All Terrain Vehicle

Side 6af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

7. KOMMANDOFORHOLD

Denne koncept ændrer ikke ved de eksisterende kommandoforhold, men beskriver de fak-

tiske forhold.

Ledelsen af bekæmpelsen på forureningsstedet udføres af VFK igennem en udpeget

Scene Commander

(OSC), som har følgende resurser til rådighed:



Skibe (orlogsskibe, statsskibe og evt. civile skibe).



Det Statslige Redningsberedskab (BRS) på entreprenørbasis i det kystnære område.

OSC kan overgive den taktiske ledelse af opsamlingen i det kystnære område til det stats-

lige redningsberedskab.

I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og bekæm-

pelse af forurening i havne af kommunalbestyrelsen. Ledelsen af bekæmpelsen på kysten

eller i en havn udføres typisk af det kommunale redningsberedskab, der foruden kommu-

nens eget personel kan tilkalde assistance fra det statslige redningsberedskab.

8. MATERIEL

8.1

PLACERING OG VARTNING AF MATERIEL

Alt materiel placeres ved BRS beredskabscentre.

Personlig beskyttelsesudrustning og påklædning leveres af den myndighed, der afgiver

personellet med mindre andet er direkte aftalt.

Kapaciteten anskaffes som sæt bestående af et opsamlingsfartøj med kran med grab, bov

collector, fire kar og Sweep/skimmer samt trailer eller anhænger. For hvert tre opsamlings-

fartøjer følger to åben 20 m

pramme for at skabe mulighed for rotation mellem opsam-

lingsfartøjer og lossested (havn, stand, stor pram eller tankskib). Prammene placeres på

trailer eller containerlad.

I Forsvarsministeriets Kapacitetsanalyse vurderes det, at 20 % af olien (uden

lægtvandskapacitet) vil ramme kysten. Når den nationale målsætning er 5000 m

på tre

døgn, svarer det til 1000 m

. Af kapacitetsanalysen forudsættes, at disse 1000 m

vil

emulgere til 2000m

. Da hver enhed under optimale forhold kontinuerligt kan opsamle

/t. vil det teoretisk set kræve 14 enheder (14 enheder x 2 m

/t x 24 t x 3 døgn), men da

der vil være en reaktionstid og afbrydelser ved losning m.v. sættes antallet til 18.

Hvert beredskabscenter tildeles tre sæt opsamlingsfartøjer samt to pramme og en amfibie-

ATV løsning.

Jo bredere fartøjerne er, jo mere stabil vil platformen være. Dette har særlig betydning ved

brug af kran. Maksimal bredde ved landevejstransport må for redningsberedskabet ved-

kommende være 3,30 m, ved kørsel med en redningsbåd, jf, dimensionsbekendtgørelse

nr. 577 af 6. juni 2011 og 2,66 ved transport i C-130. Af materielstandardiseringshensyn,

Side 7af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

herunder tilpasning af trailere, vil det være mest hensigtsmæssigt, at alle fartøjerne har

samme dimension, men af hensyn til at en del af kapaciteten skal kunne transporteres

med fly, vil fire fartøjer have en størrelse, der muliggør at et fartøj sammen med det nød-

vendige laste- og losseudstyr kan være i et C-130 transportfly.

8.2

MILJØ 103

MILJØ 103 er Forsvarets eneste lægtvandsfartøj.

Byggeår: 2008 Dimensioner: Længde: 16,38 m, Bredde: 4,6 m, Dybgang: 0,6m, Fart

+20kn.

Fartøjet er behæftet med en del begrænsninger. De væsentligste er et teknisk kompliceret

fartøj og relativt dyrt (15 mio. DKK). MILJØ 103 placeres fortsat centralt ved Korsør, hvor

fartøjets relative høje fart muliggør hurtig indsættelse i alle farvande undtagen Nordsøen.

Fartøjet skal fortsat bemandes af fast personel fra Søværnet. Hvorfra personellet til dette

beredskab kommer, vil afhænge af udfaldet af den igangværende konkurrenceudsættelse

af forureningsbekæmpelse uden for lægt vand.

8.3

Hjemmeværnet

Til konceptens enkeltkomponenter vil HJV i ramme af det frivillige personel kunne opstille,

bemande, transportere, indsætte og varte de nuværende MHV 800-, 851- og 900-klassen

fartøjer med tilhørende flydespærringsmateriel med det forbehold, at MHV fartøjerne på

grund af dybgang ikke kan sejle ind på lavere vanddybde end 3. Fremtidige anskaffelser af

bådmateriel til HJV bør kunne anvendes til bugsering af pramme og flydespærringer på

lægt vand i et oliefyldt farvand. HJV Task Force skal inddrages, når koncept for denne fo-

religger. Til føring af enhederne til søs eller som støtte for OSC kan HJV føringskøretøjer

indgå i etableret kommandostade. Endvidere kan HJV bidrage med transportstøtte og

overvågning med SLAR/FLIR

8.4

BRS

Opbevaring og vartning af lægtvandskapaciteten vil ske ved beredskabscentrene. For at

minimere påvirkninger fra vind, vejr og hærværk bør enhederne opbevares i sikrede områ-

der og under tag. Placering vil tilgodese BRS behov for at kunne uddanne alle værneplig-

tige til at kunne bemande lægtvandskapaciteten. BRS nuværende både er placeret ved

beredskabscentrene og er alle fornyet efter år 2000.

Side looking radar/forward looking infra read kamera.

Side 8af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

Beredskabscentrenes dækningsområde.

Dele af Forsvarets materiel til indsættelse mod akutte olie- og kemikalieforureninger er

placeret ved beredskabscentrene og består af ca. 3,5 km flydespærringer fordelt med 600

m i henholdsvis Thisted, Herning og Haderslev og 800 m i henholdsvis Næstved og Allin-

ge. Alle centre er tildelt 4 olieopsamlings-aggregater pr. center, der er velegnede til op-

samling af tyndere olier, men ikke anvendelige overfor tung olie med høj viskositet.

Ved manuel opsamling anvendes sneskovle, opsamlingsbaljer, spande m.m. og leveres

sædvanligvis af BRS, ligesom beskyttelsesdragter, åndedrætsværn og passende fodtøj

(støvler/waders) ligeledes leveres af BRS.

9. PERSONEL

Hvert lægtvandsfartøj bemandes med 1 bådfører og en gast/opsamlingsspecialist. Fartøjet

vil kunne foretage forureningsbekæmpelse med denne besætning. Herudover kan der til-

føres ekstra bemanding ved behov, betinget af situation.

Hjemmeværnets bidrag til bemanding fordeler sig på tre områder: Bemanding af MHV-

fartøjer inklusive mindre fartøjer

, med HJV Task Force og med en helt eller delvis be-

manding af lægtvandskapaciteten. Udviklingen af Task Force afventer Hjemmeværnets

særlige analyse på området.

Rigid-Hull Inflatable Boat (RHIB) og gummibåde samt mindre motorbåde.

Side 9af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

HJV bemanding af lægtvandsfartøjerne forudsættes at ske som en opfølgning på BRS

indledende indsats.

BRS kan helt eller delvis bemande lægtvandskapaciteten. Hvert af BRS centre har en

døgnbemandet udrykningsvagt og kan på meget kort varsel afsende mandskab og udstyr,

der kan være fremme over hele landet inden for maksimalt ca. 2 timer, bortset fra ikke bro-

faste øer. BRS samlede kapacitet består i dag af 315 redningsspecialister (der uddannes

årligt 420 9-måneders værnepligtige) og 220 fastansatte officerer og befalingsmænd i den

operative struktur, som principielt alle skal kunne indsættes ved omfattende katastrofer

eller terrorhandlinger. Hertil komme ca. 550 frivillige, som har et civilt fuldtidserhverv, og

som derfor alene kan indsættes få timer ad gangen.

BRS vil kunne holde op mod 180 befalingsmænd og menige indsat i op til 30 dage.

10. UDDANNELSE

For HJV personel med maritim baggrund vil der kun være behov for minimal ekstra ud-

dannelse i forbindelse med en omskoling til betjening af fartøjer og opsamlingsudstyr. Af-

ledte uddannelsesbehov ved BRS vil for involveret personel være:



En bådfører bør gennemgå: Speedbådscertifikat, Maritim VHF, BRS-bådførerkursus

og Redningsmiddeluddannelse. I alt ca. 2 ugers.

Værnepligtig/frivillig bør gennemgå: Båd betjening, Kran/andet specialudstyr og Red-

ningsmiddelkursus. I alt ca. 1 uge.

11. KOMMUNIKATION

SINE radioer anvendes som primære kommunikation mellem politi, BRS, miljøskibe og

HJV. Maritim VHF radio anvendes mellem MHV, miljøskibe og civile maritime enheder.

Mobiltelefon anvendes som backup og for administration.

12. ØVELSER

Lægtvandskapaciteten skal indgå i de rutinemæssige Havmiljøsamarbejdsøvelser.

Ref.:

a. Forsvarsministeriet, Planlægnings- og Operationsafdelingen skr. af 16. juni 2014

b. FKO skr. 2014-09-03, Initieringsdirektiv vedrørende udarbejdelse af koncept og tids-

plan for etablering af en lægtvandskapacitet.

c. Havmiljøloven

d. Forsvarsministeriet kapacitetsanalyse, 5.kt. 2008/000013 af 2. september 2008.

e. Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004

Side 10af 11

LÆGTVANDSKAPACITET

2015-08-13

Bilag:

1. Principskitse for indsættelse

2. Generelle operative brugerkrav

3. Kort med dybdeforhold

Side 11af 11