FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er korrekt, at Værnsfælles Forsvarskommando har udarbejdet et koncept for etablering af en lægtvandskapacitet, der skulle være sendt til Forsvarsministeriet med anbefaling, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt

Emne:

Rapport for koncept og tidsplan for etablering af lægtvandskapacitet.

1. BAGGRUND

I forlængelse af aftale på forsvarsområdet 2013-2017 samt aftale om redningsbe-

redskabet 2013-2014 har Forsvarsministeriet iværksat udarbejdelse af koncept

og tidsplan for etablering af en lægtvandskapacitet.

Heraf fremgår, at Forsvarsministeriet skal anskaffe kapaciteten, idet de drifts- og

vedligeholdelsesmæssige forhold skal beskrives i koncepten. En egentlig ind-

sættelse af den kommende lægtvandskapacitet vil skulle foretages af Værnsfæl-

les Forsvarskommando i lighed med det øvrige havmiljøberedskab.

Hjemmeværnskommandoen og Beredskabsstyrelsen skal inddrages i konceptar-

bejdet, da disse myndigheder jf. aftale på forsvarsområdet 2013-2017 skal be-

mande kapaciteten.

Forsvarsministeriet vil i forlængelse af konceptarbejdet bemyndige Værnsfælles

Forsvarskommando til, i samarbejde med Hjemmeværnskommandoen og Bered-

skabsstyrelsen at etablere kapaciteten. Dette betyder i praksis, at initiering af

konceptudarbejdelse og tidsplan vil blive fulgt op af et implementeringsdirektiv.

Koncepten er udarbejdet af Marinestaben under inddragelse af Hjemmeværns-

kommandoen, Beredskabsstyrelsen og Forsvarsministeriets Materiel- og Ind-

købsstyrelse.

Hjemmeværnskommandoen er tidligere ved særskilt opgavebeskrivelse blevet

pålagt at etablere en HJV Task Force til styrkelse af havmiljøindsatsen i kystzo-

nen, hvor der blandt andet henvises til bemanding af lægtvandskapaciteten.

Hjemmeværnets HJV Task Force er ikke inddraget, da HJV Task Force ikke er

tilstrækkeligt udviklet.

Arbejdet er gennemført dels som møder/VTC, dels ved besøg hos Kustbevaknin-

gen i Gøteborg, Sverige. Triprapport vedlagt som bilag 7.

2. AFGRÆNSNINGER

Koncepten er udarbejdet med henblik på danske farvande og ikke målrettet grøn-

landske eller færøske farvande. Koncepten kan anvendes i forhold til nabolande.

Koncepten for lægtvandskapacitet til bekæmpelse af olieforurening forholder sig

ikke til igangværende arbejder omkring konkurrenceudsættelse af forureningsbe-

kæmpelse uden for lægt vand.

Dato: 13. august 2015

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Tillæg: Ingen

Bilag: 7

Sagsbeh.: VFK-M-MSU108

Marinestaben

Sødalsparken 20

8220 Brabrand

Postadresse:

Herningvej 30

7470 Karup J

Tlf.: 8943 3099

Fax: 728 50076

E-mail: [email protected]

www.forsvaret.dk/sok

EAN: 5798000201477

CVR: 16 28 71 80

Sagsbehandleren direkte:

Tlf.: 728 50166

E-mail: [email protected]

Side 1 af 9

FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er korrekt, at Værnsfælles Forsvarskommando har udarbejdet et koncept for etablering af en lægtvandskapacitet, der skulle være sendt til Forsvarsministeriet med anbefaling, til forsvarsministeren

Termen ”lægtvand” er ikke defineret hverken nationalt eller internationalt. Forure-

ningsbekæmpelse på stranden/kysten varetages af kommunerne. Forurenings-

bekæmpelse fra 3 m vanddybde og dybere varetages af det normale forure-

ningsberedskab til søs. ”Lægtvand” defineres derfor i denne koncept som områ-

det fra strandkanten/kysten ud til 3 m vanddybde og koncepten adresserer kun

dette område. Under gunstige vejrforhold vil kapaciteten kunne indsættes længe-

re til søs og på dybere vand.

Det er forudsat, at eksisterende miljøskibe og miljøpramme med undtagelse af

MILJØ 103 er indsat uden for de kystnære dele af søterritoriet, og derfor ikke er

til rådighed for indsættelse ved de kystnære dele af søterritoriet.

Hvis igangværende arbejder omkring konkurrenceudsættelse af forureningsbe-

kæmpelse bliver væsentligt forskelligt fra nuværende oplæg, bør der gennemfø-

res en revurdering af koncepten, herunder valg af materiel og afledte beregning

af mængden af den forurening, lægtvandskapaciteten skal kunne opsamle.

3. MULIGHEDER

3.1 Model

Der er to meget forskellige tilgange til en lægtvandskapacitet:

a) Model a er et mobilt og fleksibelt beredskab baseret på mindre fartøjer

placeret ved Beredskabsstyrelsen og opereret af Hjemmeværnet og Be-

redskabsstyrelsen. Opsamlingsfartøjerne fremføres fra beredskabscent-

rene på trailer eller lastbil og søsættes helt fremme ved indsatsstedet.

Fartøjerne har fuld manøvredygtighed og kan således operere selvstæn-

digt. Der er nem og hurtig omskiftelighed mellem forskellige typer af op-

samlingssystemer. Losning kan ske til tankskib, i havn eller direkte over

stranden, da fartøjerne er udrustet med bovklap og kan gå helt ind på

stranden som et landgangsfartøj.

Ved indsats i Arktis kan fire opsamlingsfartøjer af den samlede kapacitet

transporteres i C-130 transportfly.

b) Model b er Chefen for Marinehjemmeværnets ”Skitse til dansk havmiljø-

koncept” (bilag 6). Et beredskab baseret på pramme (kapacitet 100 m

hver) i havne, hvorpå der kan monteres forskellige former for op-

samlingsudstyr (miljømodul). Prammene ligger i beredskab geografisk

spredt. De bugseres frem til indsatsområdet af Marinehjemmeværnet med

kraftige, hurtige indsatsfartøjer. Under indsættelse slæbes prammene og

holdes i position i flydespærringerne af indsatsfartøjerne. Prammene be-

mandes af Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen opererer små

lægtvandsfartøjer helt tæt under kysten. Prammene losses ved f.eks. et

mindre tankskib. Der lægges op til at gennemføre et pilotprojekt med én

lille miljøpram med miljømodul og to indsatsfartøjer forud for den fulde

anskaffelse.

Ved indsats i Arktis indsættes kun miljømoduler og flydespærringer. Ellers

satses der på anvendelse af lokale pramme og fartøjer.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 2 af 9

3.2 Fordele/ulemper

Model

Model a.

Kapacitet: 1.000m

Opbevaringskapacitet:

240m

Anskaffelsespris: Ca. 71

mio. DKK

Model b.

Kapacitet: 1.000m

Opbevaringskapacitet:

1.000m

Anskaffelsespris: 96

mio. DKK

Fordele

Hurtig implementering.

Lang udholdenhed.

Hurtig sammendrag-

ning af materiel til ind-

satsområdet.

Opsamlingsfartøjerne

har fuld manøvredyg-

tighed.

Kan operere selvstæn-

digt.

Kan hurtigt støtte na-

bolande og Arktis.

Kan anvendes til logi-

stiske opgaver ved

oversvømmelser.

Baseret på kendt og

gennemprøvet tekno-

logi.

Relativt billige pram-

me.

Indsatsfartøjer kan

anvendes til støtte for

politi og Skat.

Dedikeret ø-bered-

skab.

Ulemper

Begrænset opbevaringska-

pacitet.

Reduceret mulighed for re-

kruttering til Hjemmeværnet,

idet der ikke kan rekrutteres

og fastholdes frivillige til en

opgave, der yderst sjældent

bliver aktiveret til.

Dækker ikke Hjemmeværns-

kommandoen ønske om

små hurtige indsatsfartøjer til

støtte for politi og Skat.

Usikkerhed omkring mon-

tage af opsamlingsudstyr,

hvis det ikke er forberedt

herfor.

Prammene kræver støtte af

indsatsfartøjer for manøvre-

ring, der nødvendigvis må

operere i oliefyldt farvand.

Relativ lang forlægningstid

for den del af beredskabet,

som ikke er i lokalområdet.

Forsvarsministeriets Mate-

riel- og Indkøbsstyrelse vur-

derer, at det ikke er muligt at

slæbe en lille miljøpram med

nuværende typer flydespær-

ringer.

Tidsmæssig forsinkelse ved

gennemførelse af pilotpro-

jekt.

3.3 Valg.

De væsentligste forskelle på løsningsmodellerne er opsamlingskapacitetens evne

til at kunne fungere selvstændigt og sekundært muligheden for adskillelse af op-

samlingskapaciteten fra opbevaringskapacitet.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ved tidligere lejlighed vur-

deret, at de nuværende typer flydespærringer ikke kan holde til det træk, der

kommer ved bugsering af en miljøpram med 100 m

lasteevne.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 3 af 9

En bugsering af miljøpramme fra de forskellige dele af landet frem for kørsel på

landevej vil betyde, at det tager længere tid inden den samlede nationale kapa-

citet er til stede i indsatsområdet.

Model a indeholder 18 opsamlingsfartøjer (14 stk. 3,30 meter og 4 stk. 2,66 me-

ter brede), 12 åbne 20 m

pramme og anslået 10 gummibåde samt trailere eller

anhængere. Alle fartøjer (ej pramme) har to mand ombord svarende til i alt 56

mand kontinuert indsat.

Model b indeholder 10 miljøpramme med miljømoduler, 17 lægtvandsfartøjer og

12 små indsatsfartøjer. Alle fartøjer og pramme har to mand ombord svarende til i

alt 78 mand kontinuert indsat.

For begge forslag vil der være et behov for yderligere støttepersonel og i samme

størrelsesorden.

Gennemførelse af et projektforsøg vil udskyde tidspunktet for, hvornår kapacite-

ten er fuldt operativ, da der først skal gennemføres en afprøvning og evaluering

før endelig udbud.

Det må således alene ud fra operative overvejelser konkluderes, at det er model

a, som er bedst og samtidigt også billigst i anskaffelse samt tillige også afprøvet,

idet koncepten anvendes i andre landes beredskaber.

4. ORGANISATION OG KOMMANDOFORHOLD

Koncepten ændrer ikke ved de eksisterende kommandoforhold, men beskriver de

faktiske forhold. Se ref. g, kapitel 1, sektion F, G og H (vedlagt som bilag 2).

Forsvarsministeren forestår bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet

og de kystnære dele af søterritoriet. Opgaven er uddelegeret til Værnsfælles For-

svarskommando. Al indsættelse af ressourcer i de kystnære dele af søterritoriet

sker således på vegne af Værnsfælles Forsvarskommando.

Beredskabsstyrelsens primære opgaver er fastlagt i beredskabsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009, med senere ændringer ved lovbekendtgø-

relse nr. 514 af 26. maj 2014, og omfatter alene beredskabsopgaver på land

samt i de hertil hørende vandområder som søer og åer.

Beredskabsstyrelsen har ikke et selvstændigt opgavemæssigt eller økonomisk

ansvar i forhold til bekæmpelse af forurening til havs, men bistår på entreprenør-

basis.

Ledelsen af bekæmpelsen på forureningsstedet udføres af Værnsfælles For-

svarskommando igennem en udpeget

On Scene Commander

(OSC), som har

følgende resurser til rådighed:



Skibe (orlogsskibe, statsskibe og evt. civile skibe).



Beredskabsstyrelsen på entreprenørbasis i det kystnære område.

OSC kan overgive den taktiske ledelse af opsamlingen i det kystnære område til

det statslige redningsberedskab.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 4 af 9

I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og

bekæmpelse af forurening i havne af kommunalbestyrelsen, typisk af det kom-

munale redningsberedskab, der foruden kommunens eget personel kan tilkalde

bistand fra Beredskabsstyrelsen.

Lægtvandsfartøjerne er Forsvarets ejendom, men Beredskabsstyrelsen har det

tekniske ansvar for fartøjerne. Den betjenende myndighed, henholdsvis Hjemme-

værnet eller Beredskabsstyrelsen – har det sikkerhedsmæssige ansvar for om-

bordværende, når de fungerer som betjeningsmandskab/besætning. Dette områ-

de vil blive nærmere beskrevet i forbindelse med implementering af kapaciteten.

5. ANDEN INDSÆTTELSE I PRIMÆRE ROLLE

5.1 Indsættelse af kapaciteten i Arktis.

Grønlands Selvstyre råder ikke over nogen lægtvandsforureningsbekæmpel-

seskapacitet og det må derfor forudses, at Grønlands Selvstyre vil anmode Dan-

mark om assistance, jf. tekstanmærkning i finansloven.

Dele af kapaciteten kan med C-130 transportfly flyves til Arktis for indsættelse

her. Transporttiden til Arktis vil afhænge af rådighed over flystel og besætninger.

Der vil være den kendte udfordring for Arktis i form af meget store afstande,

sparsom infrastrukturen og steder vil den bedst være beskrevet som ikke-

eksisterende, is og vejrforhold, hvilket kan medføre et ganske betydeligt tidsfor-

brug til forlægning fra nærmeste lufthavn til indsatssted. Ved større afstande og is

kan kapaciteten med fordel transporteres på fragtskib langs den grønlandske

kyst. Det er de færreste dele af den grønlandske kyst, der er opmålt. Bundforhol-

dene i Arktis adskiller sig normalt væsentligt fra bundforholdene i Danmark (bort-

set fra Bornholm). De arktiske farvande er normalt kendetegnet ved skær (skær-

gård) og store vanddybder. Det er derfor ikke uden risiko at operere på lægt vand

i disse farvande. Operationernes sikkerhed vil som i Danmark tillige afhænge af

sø, vind og vejrforholdene.

5.2 Indsættelse i nabolande.

Da kapaciteten er placeret på trailere eller lastbiler kan den meget hurtigt forsky-

des til nabolande, hvor Danmark ved internationale konventioner har forpligtiget

sig til at assistere og kan umiddelbart indgå i oprydningsoperationer her. Som

nævnt ovenfor kan dele af kapaciteten flyves til alle steder i verden, hvor en C-

130 kan lande.

5.3 Evt. indsættelse i rammen af Hjemmeværnets kommende Task Force til

indsats i kystzonen.

Hjemmeværnets Task Force skal inddrages, når koncept for denne foreligger.

6. ANTAL FARTØJER OG GEOGRAFISK PLACERING

Kapaciteten placeres ligeligt ved de seks beredskabscentre. Dette sikrer, at de

første enheder altid vil kunne være fremme få timer efter alarmering. Det øvrige

materiel vil komme frem i takt med, at situationen bliver afklaret og allerede an-

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 5 af 9

kommet materiel er blevet indsat, således at der undgås flaskehalse i forbindelse

med f.eks. adkomstveje eller søsætning.

MILJØ 103 har uændret placering i Korsør.

7. LOGISTISK KONCEPT FOR KAPACITETEN

Koncepten forudser ingen materielanskaffelser til Hjemmeværnet. Til brug for

Beredskabsstyrelsen anskaffes 18 opsamlingsfartøjer (14 stk. 3,30 meter og 4

stk. 2,66 meter brede) med opsamlingsudstyr, 12 åbne 20 m

pramme og ca. 30

trailere/containerlad samt nødvendigt sikkerhedsudstyr og supplerende udrust-

ning. Dette afføder et behov for ca. 300 m

garage og lagerplads ved hvert af de

seks beredskabscentre.

Fire af fartøjerne bør have en størrelse, der muliggør at et fartøj sammen med

det nødvendige laste- og losseudstyr kan være i et C-130 transportfly.

Den samlede opbevaringskapacitet udgør kun 240 m

ud af et behov for at kunne

opsamle i alt 2.000 m

. Dele af forureningen vil blive losset over i andre enheder

eller til land og vil derfor som udgangspunkt ikke skulle transporteres over større

afstande i pramme. Det forudsættes derfor, at der inden for 12 timer efter opera-

tionens start i lokalområdet vil være etableret mulighed for, at opsamlet olie kan

afleveres til andre enheder (tankskib, tankanlæg eller anden midlertidig lagerka-

pacitet i land).

Beredskabsstyrelsen forestår al drift og vedligeholdelse af kapacitetens opsam-

lingsfartøjer og opbevaringsfartøjer. For øvrigt materiel sker der ingen ændringer

i forhold til den eksisterende drift og vedligeholdelse.

For eksisterende materiel vil der ikke ske ændringer i fordeling og bemanding.

Eksempelvis vil Hjemmeværnet fortsat bemande egne fartøjer og gummibåde.

8. PERSONEL

Hjemmeværnets bidrag til bemanding fordeler sig på tre områder: Bemanding af

Hjemmeværnets egne fartøjer, med HJV Task Force og helt eller delvis i beman-

ding af lægtvandskapaciteten. MHV frivillige kan bemande såvel MHV-fartøjerne

som mindre fartøjer. Udviklingen af HJV Task Force afventer Hjemmeværnets

særlige analyse på området. HJV bemanding af lægtvandsfartøjerne forudsættes

at ske som en opfølgning på BRS indledende indsats.

BRS vil deltage med personel til transport og søsætning/ilandtagning samt helt

eller delvis i bemandingen af lægtvandskapaciteten.

I forhold til en international indsættelse vil det være hensigtsmæssigt at såvel

Hjemmeværnet som Beredskabsstyrelsen selvstændigt kan operere fartøjerne.

9. UDDANNELSES- OG ØVELSESBEHOV

For hjemmeværnets personel med maritim baggrund vil der kun være behov for

minimal ekstra uddannelse i forbindelse med en omskoling til betjening af fartøjer

og opsamlingsudstyr. Til støtte for uddannelse i brug af opsamlingsaggregater

kan der opstilles skolemateriel ved Slipshavn.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 6 af 9

Beredskabsstyrelsen har identificeret følgende uddannelsesmæssige behov ud

over dem, der gennemføres i dag:

En bådfører bør gennemgå følgende uddannelse:



Speedbådscertifikat: 2 dage



Maritim VHF: 1 dag



BRS-bådførerkursus: 5 dage



Redningsmiddelkursus: 1 dag



I alt: Ca. 2 uger

VP/Frivillig bør gennemgå følgende uddannelse:



Bådbetjening: 2 dage



Kran/andet specialudstyr: 2 dage



Redningsmiddelkursus: 1 dag



I alt: Ca. 1 uge

Udarbejdelse af uddannelsesdirektiver gennemføres først, når konceptet er udar-

bejdet og godkendt.

Lægtvandskapaciteten skal indgå i de rutinemæssige havmiljøsamarbejdsøvel-

ser. I øvelserne skal indgå transport, forskellige former for søsætning og betje-

ning af fartøjerne og de forskellige typer opsamlingsmateriel. Beredskabsstyrel-

sen er ansvarlig for transport og søsætning/ilandtagning.

Ved store forureninger forventer Hjemmeværnet i løbet af få dage, at kunne nå at

uddanne besætninger til lægtvandskapaciteten for afløsning af BRS.

10. ØKONOMI

10.1 Anskaffelse.

Kapaciteten anskaffes som sæt bestående af et opsamlingsfartøj med kran med

grab, bov collector, sweep, skimmer og fire kar samt trailer eller anhænger. Pri-

sen pr. sæt er estimeret til 3 mio. DKK. Hertil kommer yderligere to åbne 20 m

pramme til 0,4 mio. DKK pr. stk. for hver tre sæt opsamlingsfartøjer. Ved an-

skaffelse af i alt 18 sæt beløber det sig til i alt 52,8 mio. DKK. Hertil kommer de

nødvendige bygningsmæssige tilpasninger anslået til 18 mio. DKK. Samlet pris

for den valgte kapacitet er ca. 71 mio. DKK.

10.2 Drift.

Der vil være driftsøkonomiske konsekvenser for begge kommandoer og begge

styrelser ved en fuld implementering af koncepten. Forøgelsen af de driftsmæs-

sige omkostninger er anslået til følgende: Initierende drift 7,9 mio. DKK og efter-

følgende pr. år. 5,6 mio. DKK. En endelig opgørelse af disse udgifter vil finde

sted i forbindelse med udarbejdelse af BC.

Værnsfælles Forsvarskommando, Hjemmeværnskommandoen og Beredskabs-

styrelsen er selv ansvarlige for den daglige drift, herunder driftsmidler, materiel-

og vedligeholdelse, uddannelse og øvelser for eget personel, der skal kunne be-

tjene lægtvandskapaciteten. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er

ansvarlig for den del af materieldriften, som omfatter erstatningsanskaffelser,

reparation, reservedele, skibssikkerhed og lovbestemte eftersyn.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 7 af 9

Beredskabsstyrelsen forestår tillige opbevaring af Forsvarets materiel på styrel-

sens beredskabscentre.

Ved indsættelse vil Værnsfælles Forsvarskommando udgive særligt ordrenum-

mer for kontering af alle udgifter.

11. ANDRE MULIGE ANVENDELSER AF LÆGTVANDSKAPACITETEN

11.1 Indsættelse i dansk område.

Kapaciteten vil naturligt indgå i Danmarks samlede, statslige beredskab og kan i

den forbindelse bredt bringes i anvendelse, hvor det måtte give mening i en given

situation.:



Indsættes ved forurening af søer og åer.



Eftersøgning og redning i områder med lægt vand, herunder assistance til

andre myndigheder..



Assistance til ø-samfund uden fungerende færgefart.



Hjælpefartøj for øvrige enheder i det statslige beredskab.



Transportfartøj ved oversvømmelser.



20 m

pramme kan anvendes på land til opbevaring af forurenet materiale,

opsamlet på land.

Det vurderes, at sådanne indsættelser som udgangspunkt ikke vil kræve yderli-

gere uddannelse.

11.2 Indsættelse uden for dansk område.

Ud over selve havmiljøindsatsen vil lægtvandsfartøjerne ved deres fleksibilitet og

mobilitet kunne assistere i nabolande eller længere væk ved katastrofer og over-

svømmelser i form af transportstøtte til

Humanitarian Assistance og Disaster Re-

lief.

12. SEPARAT TIDSPLAN UDVISENDE VÆSENTLIGE MILEPÆLE FRA AN-

SKAFFELSE TIL OPERATIV DRIFT

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal bruge minimum 1�½ år på

at gennemføre udbud og anskaffelse af kapaciteten.

Fra modtagelse af nøglefærdigt materiel skal der bruges tre måneder til uddan-

nelse.

Det vil således tage minimum 21 måneder fra beslutning om iværksættelse og

godkendelse af aktstykke til kapaciteten er klar til operativ indsættelse.

Beredskabsstyrelsen skal sideløbende hermed gennemføre de nødvendige byg-

ningsmæssige tiltag, herunder ombygning og evt. nybyggeri.

13. ANBEFALINGER

Det anbefales, at koncepten godkendes.

Det anbefales, at iværksætte detailplanlægning med henblik på anskaffelse af

kapaciteten.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 8 af 9

Det anbefales, at såfremt igangværende arbejder omkring konkurrenceudsættel-

se af forureningsbekæmpelse bliver væsentligt forskelligt fra nuværende oplæg,

at revurdere koncept for lægtvandskapacitet, herunder valg af materiel og afledte

beregning af mængden af den forurening, lægtvandskapaciteten skal kunne op-

samle.

Det anbefales, at fremtidige anskaffelser af bådmateriel til HJV kan anvendes til

bugsering af pramme og flydespærringer på lægt vand i et oliefyldt farvand.

Ref.:

a. Forsvarsministeriet, Planlægnings- og Operationsafdelingen skr. af 16. juni

2014.

b. FKO skr. 2014-09-03, Initieringsdirektiv vedrørende udarbejdelse af koncept

og tidsplan for etablering af en lægtvandskapacitet.

c. Havmiljøloven.

d. Forsvarsministeriet kapacitetsanalyse, 5.kt. 2008/000013 af 2. september

2008.

e. Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004

f. Beredskabsstyrelsens ”Grønsund rapport” – Bekæmpelse af olieforureningen

efter ”Baltic Carrier”, august 2001.

g. Beredskabsplan for det statslige danske beredskab til bekæmpelse af forure-

ning af havet med olie og andre skadelige stoffer, beredskabsmanual (DEL

II).

Bilag:

1. Koncept for Lægtvandskapacitet havmiljø med underbilag.

2. Rapport for koncept og tidsplan for etablering, Beredskabsmanualen DEL II,

Kapitel 1, Sektion F-G-H.

3. Oversigtskort 3-5 meter.

4. Generelle operative brugerkrav.

5. Økonomi.

6. Hjemmeværnskommandoens skrivelse STU 2014/007351-664518, Skitse til

dansk havmiljøkoncept med underbilag.

7. Besøg ved Kustbevaktningen 19. februar 2015.

Sagsnr.: 2015/013261

Dok.nr.: 152880

Side 9 af 9