Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1569768_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
18. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 27. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 15 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K.
Nielsen (SF).
Spørgsmål nr. 15:
Er det korrekt, som beskrevet i artiklen ”Miljøplan bygger på uvillige frivillige” i Berlingske
den 19. oktober 2015, at Værnsfælles Forsvarskommando har udarbejdet et koncept for
etablering af en lægtvandskapacitet, der skulle være sendt til Forsvarsministeriet med anbe-
faling? Vil ministeren drage omsorg for, at det fremsendte koncept tilstilles Forsvarsudval-
get?
Svar:
Som jeg oplyste i en mail til forsvarsforligskredsen/beredskabsforligskredsen den 17. sep-
tember 2015, så modtog Forsvarsministeriet i august Den Værnsfælles Forsvarskommandos
koncept for etablering af en kapacitet, der skal styrke havmiljøberedskabet på lægt vand.
Konceptet er udarbejdet under inddragelse af både Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværns-
kommandoen.
Jeg oplyste videre i mailen, at der alene er tale om et muligt koncept, og at udarbejdelsen
af en egentlig Business Case for kapaciteten samt endelig (politisk) godkendelse fortsat
udestår. Det fremsendte materiale beskriver derfor ikke nødvendigvis den endelige løsning
for etableringen af en lægtvandskapacitet. Det endelige forslag til en lægtvandskapacitet vil
naturligvis tilgå forsvarsforligskredsen.
I forbindelse med udarbejdelse af ovennævnte Business Case og forberedelsen af den politi-
ske behandling heraf vil alle relevante forhold naturligvis blive adresseret, herunder spørgs-
mål om placering af materiel, bemanding, uddannelse samt deltagelse fra de frivilliges side.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om det er korrekt, at Værnsfælles Forsvarskommando har udarbejdet et koncept for etablering af en lægtvandskapacitet, der skulle være sendt til Forsvarsministeriet med anbefaling, til forsvarsministeren
Jeg vedlægger det fremsendte koncept med tilhørende materialet, idet der henvises til be-
mærkningerne ovenfor.
Med venlig hilsen
Peter Christensen