Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
3. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 12. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 144 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villum-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 144:
”I udbudsmaterialet for havmiljøovervågning hedder det, at såfremt der skulle opstå behov
for ekstra flyvninger end de planlagte, skal leverandøren på forhånd og inden kontraktind-
gåelse have angivet en pris for disse. Hvor forsvaret for sit vedkommende kan anmode leve-
randøren om at foretage sådanne ekstra flyvninger, vil leverandøren omvendt ikke være
forpligtet til at påtage sig disse. Med andre ord, vil forsvarets anmodning om ekstra flyvnin-
ger i en pludselig opstået nødsituation blot få karakter af en option. Finder ministeren det
forsvarsligt, at forsvaret ikke vil kunne få et straks overblik over en mulig forurening til
havs?”
Svar:
Forsvaret kan anmode leverandøren om at udføre ekstra flyvninger, hvis der opstår et akut
behov, og leverandøren skal inden for en af Forsvaret fastsat frist besvare anmodningen.
Det er korrekt, at leverandøren ikke er forpligtet til at påtage sig disse flyvninger, da det i
givet fald ville betyde, at leverandøren måtte have et fly med besætning i konstant bered-
skab til formålet.
Den udbudte opgave omfatter således ikke et konstant beredskab med et dedikeret havmil-
jøfly, ligesom det ikke har været tilfældet i Forsvarets hidtidige løsning.
Den mulighed, Forsvaret har til at indsætte andre kapaciteter til overvågning af konkrete
hændelser, vil fortsat være til stede. Forsvaret vil således fortsat kunne levere et strakso-
verblik over en mulig forurening.
Med venlig hilsen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200