Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del
Offentligt
1628667_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
3. maj 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 140 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Krarup
(DF).
Spørgsmål nr. 140:
”Kan Danmark bidrage til NATO – og dermed opnå at blive betragtet som en pålidelig part-
ner i NATO - på andre måder end via deltagelse i missilskjoldet?”
Svar:
På NATO-topmødet i Chicago i 2012 blev det besluttet, at NATO’s missilforsvar efter 2018 vil
bestå af en amerikansk varslingsradar i Tyrkiet, to amerikanske landbaserede enheder etab-
leret i Rumænien og Polen, der indeholder alle elementer til et missilforsvar, herunder
kommando og kontrol, målerkendelse samt målnedskydning/målengagement, og endelig
fire amerikanske destroyere med base i Spanien - hvoraf én konstant vil være på patrulje i
Middelhavet - der ligeledes indeholder alle elementer til et missilforsvar. Det blev desuden
besluttet, at en videre udbygning af de operative kapaciteter, så hele NATO Europa kan
dækkes, skal bero på frivillige nationale bidrag i form af forsvarsmissiler og/eller sensorer.
NATO anmodede i 2013 Danmark om at bidrage til NATO’s missilforsvar. NATO’s generalse-
kretær fulgte op på anmodningen på et møde med den daværende danske statsminister
den 4. oktober 2013.
Forud for NATO-topmødet i Wales i 2014 besluttede den daværende regering, at Danmark
skulle udvikle og stille et nationalt bidrag til rådighed for NATO’s europæiske missilforsvar i
form af en fregatbaseret sensorkapacitet. Udenrigspolitisk Nævn blev rådført herom og be-
slutningen blev efterfølgende meddelt på NATO-topmødet i Wales. NATO’s generalsekretær
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om Danmark kan bidrage til NATO på andre måder end via deltagelse i missilskjoldet, til forsvarsministeren
anerkendte på et møde den 20. april 2015 med den daværende forsvarsminister den danske
beslutning.
Forsvarsministeriet er på baggrund af principbeslutningen p.t. i færd med at tilvejebringe et
beslutningsgrundlag for en politisk beslutning om den konkrete udmøntning af principbe-
slutningen. Danmark indgår bl.a. i et studiearbejde i samarbejde med Tyskland og Neder-
landene, hvor mulighederne for en sensor-løsning undersøges.
Der er p.t. behov for flere nationale bidrag for at sikre en mere robust dækning og beskyt-
telse af hele den europæiske del af NATO. Missilforsvar er et område, hvor Danmark med
den danske fregatkapacitet har særlige muligheder for at bidrage til solidaritet i Alliancen
med en efterspurgt og fleksibel kapacitet til NATO, der samtidig er med til at skabe en mere
robust dækning og beskyttelse af dansk territorium afhængig af truslen.
Truslen, herunder rækkevidden af fjendtlige missiler, vurderes af FE over de kommende år
at udvikle sig yderligere. NATO’s missilforsvar blev senest på NATO-forsvarsministermødet
den 10. – 11. februar 2016 fremhævet som en vigtig kapacitet i forhold til at sikre NATO-
landene mod den stigende trussel fra ballistiske missiler. NATO’s missilforsvar forventes
drøftet på det kommende NATO-topmøde i Warszawa i juli 2016, hvor der i NATO arbejdes
for, at NATO’s missilforsvar vil blive erklæret for delvist operativt.
NATO’s missilforsvar er et område, hvor NATO har identificeret manglende kapaciteter. Der
er p.t. behov for flere nationale bidrag i form af forsvarsmissiler og/eller sensorer for at sikre
en mere robust dækning og bedre beskyttelse af hele den europæiske del af NATO.
NATO har via NATO’s forsvarsplanlægningsproces også anmodet Danmark om at investere i
en række andre kapaciteter. Flere af disse vurderes at være yderst omkostningstunge. Der-
udover skal de holdes op imod de eksisterende danske kapaciteter og forsvarsplaner. Skulle
Danmark trække sig fra de løfter, der fra dansk side blev givet på NATO-topmødet i Wales,
vil det kunne få en negativ betydning for opfattelsen af Danmark som partner i NATO. Der
er tale om bidrag til en kapacitet, der har høj prioritet i Alliancen, og hvor der er mangler i
NATO.
Missilforsvar er et område, hvor Danmark har mulighed for at bidrage med en substantiel og
efterspurgt kapacitet til NATO. Danmark har mulighed for at levere en fleksibel kapacitet til
NATO’s missilforsvar og dermed bidrage til en mere robust dækning og bedre beskyttelse,
herunder af Danmark.
Med venlig hilsen
Peter Christensen