Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 128 til for-
svarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke medlem
af udvalget (MFU) Mette Hjermind Dencker (DF).
Spørgsmål nr. 128:
”Hvilke initiativer har ministeren taget for at kompensere eller undskylde overfor den borger,
som ministeren uretmæssigt hængte ud i offentlighed ved at komme med påstande om
borgeren, der ifølge ministerens eget udsagn ikke var korrekte, jf. FOU alm. del – spm. 85?”
Svar:
Det lægges til grund, at spørgeren henviser til en oplysning i besvarelsen af Forsvarsudval-
gets spørgsmål 57 om, at en konkret person ikke havde søgt kontanthjælp.
Jeg har tidligere – i besvarelsen af Forsvarsudvalgets spørgsmål 85 – anført, at ”Oplysnin-
gen i svaret på FOU spm. 57 om, at den pågældende person ikke havde søgt om kontant-
hjælp, beror […] på en misforståelse. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har således
ikke kendskab til, hvorvidt den pågældende har søgt kontanthjælp og skal beklage at have
oplyst dette.”
Jeg har endvidere i mit brev til Folketingets formand af 10. februar 2016, som svar på en
klage fra folketingsmedlem Mette Hjermind Dencker om sagens håndtering, oplyst følgende:
”For så vidt angår oplysningen i besvarelsen om, at ”den pågældende blev henvist til i ste-
det at søge kontanthjælp, hvilket efter det oplyste ikke fandt sted”, er det lagt til grund, at
der ud fra oplysningen om, at den pågældende ikke havde søgt kontanthjælp, ikke kan ud-
ledes noget om hans faktiske forsørgelsesgrundlag, herunder indtægts- og formueforhold.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200