Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
26. april 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 31. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 126 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Ja-
kobsen (DF).
Spørgsmål nr. 126:
”Hvad er den nuværende sagsbehandlingstid for ansøgninger om optagelse i Hjemmevær-
net?”
Svar:
Hjemmeværnskommandoen er anmodet om en udtalelse til brug for besvarelsen og har i
den anledning oplyst følgende:
”Sagsbehandlingstiden for ansøgninger om frivilligt medlemskab af Hjemmeværnet er af-
hængig af behovet for indhentning og omfanget af yderligere oplysninger til ansøgningen.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er følgende:
Under to måneder, hvis der ikke skal indhentes yderligere oplysninger til ansøgningen.
Op til fire måneder, hvis der skal indhentes yderligere lægelige oplysninger, idet sags-
behandlingstiden afhænger af, hvornår ansøgeren eller ansøgerens læge indsender
oplysningerne.
Op til 6 måneder, hvis en person er kendt i Kriminalregisteret, idet de indhentede
strafferetlige oplysninger, efterfølgende gennemgår en juridisk vurdering ved General-
auditøren. Hovedparten af den medgåede yderligere tid skyldes indhentningen af de
strafferetslige oplysninger fra Kriminalregisteret. Dette tidsforbrug ses dog aktuelt for
marginalt nedadgående. Generalauditoriatet har oplyst, at fra de modtager de straffe-
retslige oplysninger, er deres sagsbehandlingstid ca. 8 dage.”
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200